Tør vi tage Asiens medicin?

For 10 år siden blev Asien kastet ud i en omfattende økonomisk krise. Den begyndte i juli 1997 i Thailand, men bredte sig som en steppebrand til regionens tigerøkonomier. En meget stor appetit på lån var en af ingredienserne, der udløste nedsmeltningen.

Det krævede noget af en kraftanstrengelse at komme tilbage på ret spor, og under genopretningen faldt de asiatiske ejendomsmarkeder og økonomier kraftigt tilbage. Krisen blev orkestreret af vestlige organisationer som IMF, der argumenterede for at lade valutaerne flyde og statsbudgetterne balancere.

Det lykkes som bekendt Asien at komme sig, men diæten undervejs var udmagrende. I dag befinder en stor del af verdens valutareserver sig i regionen takket være solide overskud på landenes handelsbalancer.

En finanskrise udløst af stor låneiver. Lyder det ikke bekendt? Mange vil sikkert gerne skrive under på, at ubalancerne i Asien for 10 år siden var lige så store, som de er i vestlige lande som USA og England i dag. Men det er nok tvivlsomt, om den amerikanske og den britiske centralbank er villige til at sætte deres økonomier på samme afmagringskur, som tigerøkonomierne gennemlevede i senhalvfemserne.

Magasinet Finans-Info peger på, at den amerikanske centralbank er ved at være trængt op i en krog, og efterhånden behøver hjælp udefra i stor stil. Den hjælp skal ifølge Finans-Info komme fra Kina og Japan, som ved at stille penge til rådighed kan forhindre den amerikanske dollar i for alvor at falde igennem og dermed kaste USA ud i en tilstand af krise. Til gengæld hjælper det ikke meget med en aggressiv amerikansk rentenedsættelse for at holde hånden under økonomien. Det kan gøre ondt værre og eskalere krisen, vurderer Finans-Info.

Investeringsforeningen Carnegie WorldWide peger på, at centralbanken er nødt til at løse den eksisterende krise ved at hive tidligere centralbankschef Alan Greenspans medicintaske op af skuffen. Den indeholdt midler til at stimulere finans- og pengepolitikken uden hensyntagen til valutakursen.

Og hvad sker der så? Så ender Asien med at betale en stor del af nedgangen i kraft af tab på regionens enorme dollarpositioner.

Indtil videre har aktiemarkederne reageret positivt trods krisetegnene. Specielt i Asien er kurserne steget kraftigt, men her er væksten også fortsat høj og likviditeten stor. Det flyder med penge ikke mindst på de kinesiske og indiske aktiemarkeder. Flere af de asiatiske valutaer er bundet op på dollaren, så en yderligere svækkelse af den amerikanske valuta vil gavne den asiatiske eksport og skabe yderligere vækst i regionen.

Til gengæld ser det sløjt ud med vækstudsigterne i USA, og i det hele taget halter Vesten noget efter Asien.

Måske skulle vi tage Asiens 10 år gamle medicin? Som Carnegie WorldWide konstaterer:

»En afmagringskur var nok meget sund for den langsigtede udvikling i USA og Europa, hvor huspriser og forbrugstilbøjelighed har nået historisk høje niveauer.«

kristoffer.brahm@jp.dk

Læs også