Høje omkostninger i indeksforeninger

Der er stor forskel på omkostningerne i de danske de indeksforeninger. Udenlandske fonde er billigere.

Danske indeksforeninger er markant dyrere end tilsvarende udenlandske fonde. Foreningerne er konstrueret til automatisk at spejle et indeks. Udgifter til salg via bankerne sparker omkostningerne i vejret.

Det viser en artikel i tidsskriftet Finans/Invest. Her konstaterer professor Jesper Rangvid fra Handelshøjskolen i København og auditor Niels Felstedt, Danske Bank, at de danske indeksforeninger nok er billigere end de afdelinger, hvor analytikere forsøger at håndplukke særligt gode aktier.

Men omkostningerne herhjemme er samtidig væsentligt højere end i de store udenlandske indeksforeninger.

Den amerikanske gigant Vanguard S&P 500 kunne i 2006 prale med en omkostningsprocent på 0,18 pct., mens medlemmerne af de danske indeksforeninger i gennemsnit måtte af med 0,8 pct. til omkostninger.

Danske Invest dyrest
»Jeg mener, at de omkostningsprocenter burde være lavere. Der er ikke dyre analytikere, som bruger tid på at analysere et hav af selskaber for at finde de rigtige. Valget af disse aktier bør nærmest kunne foretages automatisk,« siger professor Jesper Rangvid.

Omkostningerne spænder fra Bankinvest OMXC20 med 0,4 pct. og Sparindex med fast omkostningsprocent på 0,5 pct. til Danske Invest Eurostocks 50 på godt 1,3 pct. og fra samme koncern BG Bæredygtig Europa på knap 1,3 pct.

Gennemgangen af foreningerne viser, at det ikke er størrelsen, der afgør udgifterne. Omkostningsprocenten i den største indeksafdeling, Danske Invest Indeks Danmark - tidligere BG Invest Danmark ligger på ca. 0,9 pct. Danske Invest har generelt de dyreste indeksafdelinger i Danmark

Direktør for Danske Invest Carsten Koch siger, at Danske Invest generelt betaler 0,15 pct. for rådgivning i indeksforeningerne. Stort set hele den resterende del af omkostningen går til at dække prisen for salg via Danske Banks filialer.

»Jeg kan godt se, at vi betaler mere for salg af indeksforeninger end vore danske konkurrenter. Vi betaler det samme for salg af en indekseret forening som for salg af alle andre produkter. Vi mener, at det er den samme rådgivning, der er brug for,« siger Carsten Koch.

Han siger, at afdelingerne er for små til, at der er stordriftsfordele ved at være størst. Der skal helt andre formuer til, for at prisen for rådgivning og salg forhandles ned.

Når det gælder afkast, følger de danske indeksforeninger nydeligt med deres indeks. Hvor foreningerne klarer 0,32 pct. i gennemsnitligt månedligt afkast, ligger benchmark på 0,38 pct.

»Det er meget flot, når man tager højde for, at der er ekstra omkostninger i foreningerne til aktiekøb etc. Men igen dækker det over meget store individuelle forskelle. For nogle er forskellen op til 3-4 pct. i årligt afkast. Og det er ikke meningen - uanset om foreningerne klarer sig bedre eller dårligere end indekset,« pointerer Jesper Rangvid og peger på, at investorerne netop køber en forening, der skal afspejle et indeks.

»Faktisk tyder de store forskelle, der i visse tilfælde er på afkastet mellem den enkelte forening og det indeks, den spejler , på, at nogle foreninger aktivt vælger aktier til og fra. Det kan være meget godt, så længe de slår indekset, men det påfører samtidig investorerne en risiko, som de ikke er informeret om,« siger Jesper Rangvid.

lene.andersen@jp.dk

Læs også