Én vej til landbrug

Det skal være slut med at have to konkurrerende uddannelser til landmand, antallet af elever er simpelthen ikke stort nok.

Derfor er Dansk Landbrug enedes med fagforbundet 3F og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere om at oprette en ny uddannelse til fremtidens landmænd, der skal erstatte de eksisterende uddannelser til faglært landmand og jordbrugsassistentuddannelsen. Der er tale om en ny erhvervsuddannelse, som skal kunne udbydes af både tekniske skoler og landbrugsskoler. Uddannelsen vil blive reguleret af et fællesudvalg, hvor Dansk Landbrug og arbejdsgiverne har halvdelen af pladserne og 3F den anden. Udvalget skal også tage sig af dyrepasseruddannelsen, jordbrugsmaskinføreruddannelsen og AMU.

/ritzau/

Læs også