Når gærdet er for lavt

Udviklingen i et indeks kan være et nyttigt redskab til at måle afkastet i en investeringsforening.

læs mere om investeringsforeninger på www.jp.morningstar.dk•Der findes i Danmark to indeksfonde, som år efter år har klaret sig bedre end det indeks, de følger. En umiddelbar overraskende præstation, idet selv den mest veldrevne indeksfond har omkostninger, der pr. definition bør resultere i et afkast, som i bedste fald svarer til indeksets afkast minus omkostningerne. Hele pointen med en indeksfond er jo, at det skal klare sig ligesom indekset og give investor en stor sikkerhed i forhold til indekset.

Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at porteføljemanagerne i de to fonde BankInvest OMXC20 og Sparinvest OMXC20, der begge passivt følger OMXC20-indekset, havde fundet de vises sten, men forklaringen er meget mere jordnær. OMXC20-indekset, som de to fonde følger, indeholder ikke geninvesteret udbytte, og dermed er indekset ikke et udtryk for hele værdistigningen i de underliggende aktier. Med andre ord: Indekset bliver meget let at slå, fordi det ikke medregner den del af afkastet, investorerne opnår i form af udbytter.

Det mest almindelige er, at investeringsforeningerne benytter aktieindeks, der inkluderer udbetalt udbytte fra selskaberne, når indeksværdierne beregnes.

OMXC20 uden udbytte
OMXC20-indekset er imidlertid lidt specielt, idet det ikke medregner de udbytter, som selskaberne udbetaler. Hvis eksempelvis Novo Nordisk udbetaler syv kr. i udbytte pr. aktie, så falder indekset tilsvarende i værdi, selvom investor faktisk får udbetalt de syv kr. og dermed ikke har lidt et tab. Når afkastet i investeringsforeningerne beregnes, medregnes de syv kr. derimod i afkastet, og dermed ser det ud, som om investeringsforeningen har klaret sig bedre end indekset. Det er med andre ord ikke så overraskende, at de to indeksfonde klarer sig så flot i forhold til indekset. De seneste fem år har BankInvest OMXC20 årligt slået indekset med 1,6 procentpoint og Sparinvest OMXC20 har gjort det 1,1 procentpoint bedre årligt. OMX forklarer selv, at det primært er historisk betinget, at indekset ikke beregnes i en udgave, hvor udbytterne geninvesteres.

Retvisende indeks?
Som investor skal man også være kritisk, når en fond klarer sig markant anderledes end indekset. Det kan nemlig være et udtryk for, at indekset, som fonden benytter, ikke er helt i tråd med fondens reelle investeringsstrategi.

De fleste har hørt om den norske fond Skagen Global. Fonden anvender det nok mest almindelige indeks for globale aktiefonde, nemlig MSCI World. Skagen Global har over den seneste femårige periode givet et imponerende årligt merafkast på hele 19,6 procentpoint i forhold til indekset. Merafkastet skal ses i lyset af fondens store overvægt af selskaber fra emerging market-landene, der ikke indgår i MSCI World indekset. Ved hjælp af Morningstars Best-Fit indeks, der undersøger om fondens historiske kursbevægelser kan forklares bedre ved bevægelserne i andre sammenligningsindeks, fandt vi et indeks, der kunne forklare endnu mere af Skagen Globals historiske udsving. Sammenlignet med dette indeks, der ikke overraskende er MSCI Emerging Markets, har Skagen Global givet et merafkast, der er væsentligt lavere over den seneste femårige periode. Ved i stedet at benytte et sammensat indeks, der består af 60 pct. MSCI World og 40 pct. MSCI Emerging Markets, hvilket svarer noget bedre til fondens reelle sammensætning, har Skagen Global givet et merafkast på 12,4 procentpoint.

Det er stadig imponerende, men giver dog et noget anderledes billede af Skagen Global's relative afkast, og illustrerer ganske godt, at man som investor skal være opmærksom på, at fond og indeks ikke altid pr. definition er det ideelle match.

Den modsatte situation kan faktisk også opstå, hvis fonden følger sit indeks for tæt. De fleste fonde er aktivt eller semiaktivt forvaltede og forsøger således at skabe et merafkst i forhold til deres indeks, og det betaler man som investor for. Men det er ikke altid, at forvaltningen skaber et merafkast. Egns-Invest Sundhed er et eksempel på en fond, der mest af alt minder om en indeksfond, men med en omkostningsprocent på 1,85 pct. - og dermed mere end dobbelt så dyr som en gennemsnitlig dansk indeksfond - bør man med rimelighed forvente et afkast der overstiger indekset. Ud af de seks hele kalenderår Egns-Invest Sundhed har eksisteret, har den gjort det bedre end sit indeks i et enkelt år.

Der er altså mange faldgruber, når man skal vurdere investeringsforeningernes afkast. Tag aldrig for givet, at et indeks er inklusiv geninvesteret udbytte, og man bør også altid undersøge, om fondens valgte indeks er i overenstemmelse med investeringsstrategien. Et alternativ kan være at kigge på Morningstars kategorigennemsnit, hvor fondene er inddelt efter investeringsstil. Her kan man danne sig et indtryk af, hvordan de enkelte fonde har klaret sig op imod andre fonde i samme kategori.

Læs også