Tøv en kende

SKRIFTLIGE AFTALER medfører færre misforståelser og fejl og mere tilfredse kunder. Derfor udarbejdede Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) i 2006 en standardaftale i samarbejde med Forbrugerrådet og byggeriets organisationer. Ønsket var, at byggeriet skulle have én fælles standardiseret aftale til brug mellem privatkunder og håndværkere.

Resultatet blev Forbrugeraftalen, der lå klar primo 2006. Allerede i maj 2007 besluttede EBST imidlertid at erstatte Forbrugeraftalen med en række lovbestemte aftaleforhold - en AB-forbruger - med klar reference til byggeriets AB92 betingelser. EBST vil dermed smide Forbrugeraftalen væk efter kun ca. et år på banen.

***
I HÅNDVÆRKSRÅDET mener vi, at det er en stor fejl at forkaste Forbrugeraftalen så hurtigt. Ved aftalens indgåelse var der enighed om, at den skulle markedsføres af parterne. Man frygtede, at manglende kendskab til Forbrugeraftalen ville medføre lav anvendelse. Frygten har siden vist sig at holde stik. En undersøgelse fra Håndværksrådet viser, at forbløffende få håndværkere og privatkunder kender til Forbrugeraftalen, og at den sjældent benyttes. Håndværkerne bruger dog egne skriftlige aftaler, og udtrykker ønske om at lære Forbrugeraftalen at kende. Også blandt privatkunder er der mange fordele forbundet med en skriftlig aftale, fx viser tal fra Håndværkets Evalueringscenter, at kundetilfredsheden er væsentligt højere, hvis der har ligget en skriftlig aftale forud for arbejdet. Forbrugeraftalen indeholder altså stort potentiale, og markedsføring af aftalen er afgørende. For at forbedre markedsføringen vil vi gerne være med til at udvikle en konkret strategi, som med al sandsynlighed vil betyde større anvendelse af Forbrugeraftalen. Forbrugeraftalens potentiale er ikke udspillet, blot urealiseret.

***
FORKASTELSEN af Forbrugeraftalen er uforståelig af flere årsager. Det giver ingen mening efter så kort tid at forkaste forbrugeraftalen, når så mange parter har været involveret i dens udformning og blåstemplet den. Samtidig er det ulogisk at forkaste den, når det viser sig, at der er efterspørgsel efter den. Det er uforståeligt at forkaste Forbrugeraftalen, da den ingen reel chance har fået - den mangler markedsføring. I ”Byggeriets handlingsplan mod fejl og mangler” fra juni 2005, hvorfra initiativet stammer, skriver Erhvervs- og Byggestyrelsen, at samtlige initiativer skal evalueres ved udgangen af 2008. Det har styrelsen tilsyneladende glemt. Man må dermed konkludere, at Erhvervs- og Byggestyrelsen allerede ved handlingsplanens indgåelse mente, at Forbrugeraftalen først kunne vurderes til den tid. Det er der et år til - alligevel vil styrelsen erstatte Forbrugeraftalen med AB-forbruger. Det er ganske enkelt hastværk.

***
VI SER POSITIVT på mange af de initiativer, som økonomi- og erhvervsministeren fremlagde i den Byggepolitiske Handlingsplan i maj måned i år. Men når det kommer til den hurtige udskiftning af Forbrugeraftalen med en ny AB Forbruger ligner det desværre et af de politiske initiativer, hvor forandringsviljen klart overgår evnen til at vurdere, hvad der virker. Det kan ikke være rigtigt, at byggeriets parter og Forbrugerrådet blot har spildt tiden, da vi sammen udarbejdede Forbrugeraftalen. Uden at gøre os til fortalere for evalueringer i mere bred forstand må vi dog i dette tilfælde sige: ”Lad os da evaluere, det vi har, før vi erstatter det med noget nyt”.

BRANCHENYT
Læs også