Stor USA-ordre

Vindmøllefabrikken Vestas har fået en ny stor ordre til det amerikanske marked. Fabrikken skal levere 67 store 3 MW møller til Horizon Wind Energys vindkraftprojekt Meridian Way Wind Farm i det centrale Kansas.

Horizon er et datterselskab af det portugisiske elselskab Energias de Portugal, der er en af verdens største producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder.

Ved årets udgang vil selskabet have rejst vindmølleparker med en kapacitet over 2.000 megawatt, hvoraf det selv driver de 1.300 megawatt. Selskabet har mere end 9.000 megawatt i støbeskeen i 12 stater. Møllerne til Meridian Way Wind Farm er Vestas' hidtil største ordre på V90-3,0 MW-vindmøller i Nordamerika. Møllerne skal leveres og sættes i drift i løbet af 2008.



/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også