S vil hæve olieskat

Energiskat Opposition vil hæve olieskatterne i Nordsøen. De radikale, som er med i forliget om Nordsøaftalen fra 2003, har åbnet en lem for at tage aftalen frem igen.

Siden Nordsøaftalen så dagens lys i 2003, er prisen på Nordsøolien steget fra 22 dollars til næsten 91 dollars pr. tønde. Derfor vil oppositionen genforhandle aftalen mellem partierne og Dansk Undergrunds Consortium (DUC) med A.P. Møller - Mærsk i spidsen, skriver flere netmedier. Enhedslistens Frank Aaen vil fremsætte et forslag om genforhandling af Nordsøaftalen, så snart det nye Folketing samles efter valget:

»Nordsøaftalen forgyldte i forvejen de private selskaber, men med de firdoblede oliepriser bliver det helt absurd. Vi skal have skatten på de ekstra indtægter hævet markant.«

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også