Gæld i lyntempo

Forbrug Blankolån er et hit. Danskerne har lånt 9,7 mia. kr. på deres glatte ansigt, det er en stigning på 7,1 pct. fra andet til tredje kvartal, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Over et år er der tale om en voldsomt stigning på 25,7 pct. Også kredit på købe- og kontokort er i samme steget med 7,8 pct. Den samlede forbrugerkredit - altså lån der ikke er ydet af andre end banker og realkreditinstitutter - er i alt steget til 20 mia. kr. Det er en vækst på 700 mio. kr.

Det er udsigten til en pæn reallønsfremgang og stor jobsikkerhed, der gør danskerne mindre bekymrede over at skulle betale renter, der er højere end dem, der kan opnås i eksempelvis banker eller realkreditinstitutter.

Cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen er uforstående over for den kraftige stigning i den dyre låneform, når det er billigere at låne penge i banken. Alarmlamperne blinker dog kun, hvis lånene optages af personer, der ikke kan få lån i en bank eller et realkreditinstitut, men som gerne vil være med på forbrugsbølgen.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også