Statskassen bugner

økonomi Politikerne er nødt til at udvise stor disciplin i den resterende del af valgkampen. De bør ikke forgribe sig på de knap 80 mia. kr., som Danmarks Statistik har opgjort som overskuddet på de offentlige finanser sidste år.

Det mener cheføkonom i Sydbank Jacob Graven. »Med tanke på den igangværende valgkamp er det afgørende for stabiliteten i dansk økonomi, at politikerne ikke lader sig friste af det store overskud til at udstede løfter om større offentlige udgifter eller lavere skatter og afgifter,« siger Jacob Graven. Kan politikerne alligevel ikke holde fingrene fra milliarderne, vil det øge aktiviteten i den danske økonomi med overhængende risiko for overophedning og en efterfølgende lavkonjunktur med stigende ledighed. Tallene fra Danmarks Statistik mandag viste, at overskuddet helt præcist er på 79,9 mia. kr. i 2006 mod 77,4 mia. kr. året før.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også