Massiv kritik af blokader

blokader Fagforeninger og arbejdsgivere opfordrer til at opgive aktioner. Chaufførerne kræver, at justitsministeren sikrer bedre arbejdsvilkår, før de afbryder blokaderne.

Vrede chaufførers blokader mod broer, færgelejer og grænseovergange får hverken opbakning fra fagforeninger eller erhvervsorganisationer. Alligevel agter chaufførerne at opretholde blokaden, indtil deres krav bliver imødekommet.

»Vi skal have opfyldt de krav, vi har stillet, før vi stopper blokaderne,« fastslår Per Thuesen, der er talsmand for de blokerende chauffører.

Kravene er bl.a. lempelser af køre/hviletidsbestemmelserne, stop for såkaldte dummebøder og stop for, at myndighederne kan straffe for forseelser, der er op til 12 måneder gamle.

»Vi vil have justitsministeren eller transportministeren til at komme til os. Vi bliver ved, indtil vi får ændringer af vores arbejdsforhold. Vi kan ikke klare det psykisk længere,« siger Per Thuesen, der også vil have ændret brugen af fartskiver.

»Vi kan ikke acceptere, at hvis man kommer til at køre 92 km/t ned ad en bakke ved Aalborg, kan man få en bøde, når man er nået til Skanderborg. Det kan ikke være rigtigt,« mener han.

Per Thuesen pointerer, at fartskiverne blev indført for at sikre, at chaufførerne overholder køre/hviletidsbestemmelser.

Skiverne misbruges
»Nu misbruger man skiverne til at give os bøder for selv minimale hastighedsovertrædelser,« siger Peter Thuesen.

Han understreger, at det er fair, når chaufførerne straffes hårdt for alvorlige overtrædelser.

Fagforbundet 3F tager skarpt afstand fra blokaderne.

»Vi har en dialog med justitsministeren om sanktioner og bødestørrelser, som skal evalueres i januar. Det fremmer ikke vores situation, at en selvbestaltet gruppe nu begynder at aktionere,« mener forhandlingssekretær i 3F's transportgruppe Jørgen Aarestrup Jensen og opfordrer medlemmerne til at indsende eksempler på uretfærdigheder.

»Dem har vi efterlyst seks gange, men vi har foreløbig kun fået én sag ind,« påpeger han.

I/A Gruppen, der er en græsrodsbevægelse for en anden gruppe chauffører, støtter flere af kravene, men ikke blokaderne.

»Vi er imod blokaderne og der er alligevel ingen, der kan tage beslutninger før efter valget den 13. november,« mener talsmand Birger Vinstrup.

Arbejdsgiverorganisationerne HTS og DTL har samme indstilling:

»Blokaderne fører ingen steder hen - ud over til kæmpe erstatningskrav fra kunderne. Det er en gåde, hvad de har tænkt sig at få ud af blokaderne,« siger DTL-vicedirektør Michael Lindbo.

»Man kan godt have fælles holdninger til, hvor nogle sager skal ende, men vi vil ikke slås i hartkorn med folk, der laver ulovligheder. Det er uacceptable metoder, som kun skader erhvervet og chaufførerne,« siger direktør Michael Svane, HTS.

Trods den manglende opbakning siger Per Thuesen, at man vil fortsætte blokaderne.

Tror du, at justitsministeren eller transportministeren reagerer inden valget?

»Det er de da nødt til. Man kan da ikke stemme på nogen, der ikke tager hensyn til borgerne,« mener han.

Ifølge professor i forvaltningsret Carsten Henrichsen ved Københavns Universitet har hverken regeringen eller justitsministeren imidlertid mulighed for at gribe politisk ind.

»Justitsministeren kan ikke fremsætte politiske forslag under en valgkamp eller foretage sig andet end at udtale sig. Men hvis det bliver nødvendigt at foretage en politimæssig indsats for at ophæve blokader, er justitsministeren ansvarlig for det,« siger juraprofessoren.

Politiet begyndte i mandag eftermiddag at notere numrene på de lastbiler, som deltog i blokaderne - og i aftes var der ifølge TV 2 forlydender om, at blokaderne flere steder var ved at blive opløst.

BRANCHENYT
Læs også