CO{-2}-udslip skal ned

Maersk Line deler nu ud af en helt nyt miljøvenligt kølesystem, som rederiet har fået udviklet med hjælp fra hollandske forskere og med støtte fra den hollandske stat.

Det skriver rederiet i en pressemeddelelse.

Maersk Lines topchef, Eivind Kolding, bekæfter i dagens udgave af shippingavisen Lloyds List, at Mærsk vil stille den nye teknologi til rådighed for sine konkurrenter - og det ganske kvit og frit.

Den nye teknologi er udviklet i et joint-venturesamarbejde med forskere på Wageningen Universitet and Research Centre i Holland. Systemet gør op med gængs praksis i branchen, hvor rederierne indtil nu har brugt tonsvis af unødig energi på at holde temperaturen i deres kølecontainere konstant nede.

Det nye system tager i stedet udgangspunkt i den optimale temperatur for den konkrete vare, som skal transporteres. Og det gør en stor forskel. Ifølge beregningerne kan teknologien reducere op mod 50 pct. af skibets energiforbrug til containernedkøling.

Alene i Maersk Line vil systemet, når det er fuldt indkørt i 2008, kappe 325.000 tons af rederiets årlige CO -2 -forbrug til containernedkøling, anslår Thomas Eskesen, som har ansvaret for rederiets køleaktiviteter.

BRANCHENYT
Læs også