Væksten i Kina banker oliepriserne i vejret

Energi Den globale olieproduktion vil næppe kunne følge med væksten i efterspørgselen, forudser det Internationale Energi Agentur.

På en dag, da råoliepriserne kom tættere på 100 dollars pr. tønde end nogen sinde før, varsler det Internationale Energi Agentur (IEA) en eksplosiv vækst i det globale energiforbrug.

Konsekvensen er, at verdensøkonomien og forbrugerne må vænne sig til oliepriser på et højere niveau end det nuværende.

I sin World Energy Outlook 2007 forudser IEA, at det globale energiforbrug vil vokse med mere end 50 pct. i perioden frem til 2030 - først og fremmest på grund af den økonomiske vækst i lande som Kina og Indien.

I aftes nåede råolieprisen op i 98,62 dollars under handelen på New York Mercantile Exchange, der højeste nogen sinde, som en understregning af, at den globale olieproduktion har svært ved at følge med væksten i det globale olieforbrug.

Øget kulforbrug
»Der eksisterer ikke i en overskuelig fremtid alternativer til olie, naturgas og kul. Da der ikke er udsigt til en markant vækst i den globale olieproduktion, vil forbruget af kul vokse stærkt,« konstaterer IEA.

En stadig større del af det globale olieforbrug anvendes til transportformål, og da IEA forventer en syvdobling af vognparken i Kina frem til 2030, vil Kinas olieforbrug vokse kraftigt.

Det samme mønster tegner sig i Indien, om end væksten bliver knap så hektisk.

Den kinesiske ledelse er selv klar over problemet og hævede for en uge siden de statsfastsatte brændstofpriser med 10 pct.

Prisstigningen er en direkte følge af, at de kinesiske olieraffinaderier ikke kan følge med efterspørgselen, og at Kinas allerede store olieimport presses yderligere i vejret.

Kina er i dag verdens største olieforbruger efter USA, og allerede i 2010 forventer IEA, at Kina overtager Japans rolle som verdens næststørste importør af olie.

Forsyningskrise
World Energy Outlook kommer få uger før, 190 lande i FN-regi mødes på Bali for at begynde forhandlingerne om en afløser for Kyoto Aftalen.

IEA peger i sin rapporten på, at især den kraftige vækst i det globale kulforbrug uundgåeligt vil føre til endnu større udledninger af drivhusgasser end i dag - stik imod hensigten i Kyoto Aftalen og ambitionerne bag en kommende global klimaaftale.

»Olieimporten i Kina og Indien vil næsten firdobles frem til 2030, hvilket betyder, at vi allerede i 2015 kan stå over for en global forsyningskrise,« siger Fatih Birol, der er IEA's cheføkonom og hovedforfatter til World Energy Outlook 2007.

»I begyndelsen af det kommende årti vil Kina overtage USA's rolle som verdens største energiforbruger, og i 2030 ventes Kinas olieforbrug at være nået op på 16,5 mio. tdr. i døgnet. Sammen med Indien vil Kina tegne sig for over halvdelen af væksten i den globale olieefterspørgsel,« forklarer Fatih Birol.

Intet tyder på, at den globale olieproduktion vil kunne følge med væksten i efterspørgselen.

Nok investeres der milliardbeløb i udvikling af nye olieforekomster. Produktionen fra de nye felter har imidlertid svært ved at dække den faldende produktion på mange af verdens ældre oliefelter, herunder hovedparten af oliefelterne i Nordsøen.

Gamle felter
IEA forventer, at den globale olieefterspørgsel vil vokse fra 85 mio. tdr. i døgnet i dag til 116 mio. tdr. i 2030 - måske endda 120 mio. tdr., hvis den historisk høje vækst i verdensøkonomien fortsætter.

»Umiddelbart skal den globale olieproduktion øges med 35 mio. tdr. i døgnet i de kommende to årtier. Det reelle krav er imidlertid langt højere, idet der skal kompenseres for produktionsnedgangen på ældre oliefelter. Vores beregninger viser, at produktionen på det gennemsnitlige oliefelt falder med 3,7 pct. om året,« forklarer Fatih Birol og fortsætter:

»Det betyder, at der alene i perioden frem til 2015 skal komme ny olieproduktion på 12,5 mio. tdr. i døgnet til erstatning for den faldende olieproduktion på gamle oliefelter. Det vil sige, at vi i løbet af de kommende syv-otte år blot for at fastholde olieproduktionen på det nuværende niveau skal indfase ny produktion svarende til Saudi Arabiens, verdens i dag største olieproducent.«

OPEC's andel
IEA tager i World Energy Outlook ikke stilling til, om det vil være muligt både at erstatte den svindende produktion på gamle oliefelter og samtidig øge produktionen så meget, at det samlet set vil være muligt at øge det globale olieudbud i samme takt som væksten i efterspørgselen.

»Essensen er, at for hver fire dollars, der investeres i olieinfrastruktur, skal de tre dollars anvendes til at bremse produktionsnedgangen på eksisterende felter, mens den sidste dollar skal investeres i ny olieproduktion. Godt 80 pct. af verdens kendte oliereserver ligger i OPEC og Rusland, som kun i begrænset omfang er åbne for de internationale olieselskaber, som har både kapital og ekspertise,« betoner IEA's cheføkonom.

OPEC's andel af det globale oliemarked vil vokse fra 42 pct. i dag til 52 pct. i 2030, og hovedparten af OPEC's merproduktion ventes at komme fra oliefelter, som primært rummer råolie med et stort svovlindhold, og som derfor bliver dyrere at raffinere.

»Alt andet lige tegner der sig et billede med fortsat høje oliepriser, formentlig højere end i dag,« konstaterer Fatih Birol.


BRANCHENYT
Læs også