Kul på energiforbruget

Trods prisstigninger er kul efterhånden det billigste brændsel i verden, og derfor vil forbruget vokse stærkt.

Det globale forbrug af kul vil vokse voldsomt i perioden frem til 2030.

Faktisk bliver kul den brændstoftype, der globalt vil opleve den kraftigste vækst, forudser det Internationale Energi Agentur (IEA) i World Energy Outlook 2007.

Den øgede anvendelse af kul går stik imod de politiske intentioner om at reducere brugen af fossile brændsler herunder især kul, der giver det største samlede udslip af drivhusgasser.

I dag er forbruget af olie en tredjedel større end det globale forbrug af kul, men allerede i 2015 vil forbruget af de to brændselsformer være omtrent lige stort, målt på energiindhold, og dette parløb fortsætter frem til 2030, vurderer IEA. Den voldsomme vækst i kulforbruget vil først og fremmest manifestere sig i Kina og Indien.

»De stigende priser på olie og naturgas vil gøre kul mere konkurrencedygtigt og dermed mere attraktivt for økonomisk fremstormende lande som Kina og Indien,« fastslår IEA's cheføkonom Fatih Birol.

Alene Kinas forbrug af kul ventes at vokse med 73 pct. frem til 2030.

Øget udledning
Allerede i dag tegner Indien og Kina sig for 45 pct. af det globale kulforbrug, og uden implementering af de nyeste teknologier vil udledningen af drivhusgasser fra den øgede anvendelse af kul kuldkaste planerne om at mindske den menneskeskabte del af klimaforandringerne.

»Prognoserne siger, at der alene i de kommende fem år vil blive bygget flere end 1.000 kulfyrede kraftværker verden over - hovedparten i Kina og Indien,« konstaterer Fatih Birol.

Udviklingen vil ikke kun påvirke resten af verden i form af den øgede udledning af drivhusgasser. Kinas hastige vækst i kulforbruget har endvidere betydet, at landet - trods sine enorme kulreserver - nu er nettoimportør af kul, hvilket presser priserne på verdensmarkedet i vejret.

I slutningen af oktober nåede prisen på ét ton kul til levering i Nordeuropa i 2008 op i 119,25 dollars, hvilket er en stigning på 70 pct. siden årsskiftet. I går lå prisen i 115,75 dollars pr. ton. Situationen forværres af, at efterspørgselen fra Kina og Indien presser fragtraterne i vejret.

Siden årsskiftet er fragtraterne steget 115 pct., og i dag udgør fragten op imod halvdelen af prisen på kul leveret til forbrugerne i Nordeuropa.

Enormt energibehov
»Kinas energibehov er enormt. Hvis den nuværende økonomiske vækst skal opretholdes, skal elproduktionskapaciteten frem til 2030 udvides med 1.300 gigawatt, hvilket er mere end spidsbelastningskapaciteten i USA i dag. I Indien skal kapaciteten udvides med 40.000 megawatt om året,« påpeger IEA i World Energy Outlook 2007.

Næste år ventes Kina at overhale USA som verdens største udleder af drivhusgasser, og den øgede brug af kul vil forstærke denne udvikling.

Hverken Kina eller Indien forsker imidlertid nævneværdigt i teknologi, der kan mindske miljøbelastningen fra kulfyrede kraftværker, ligesom der ikke i større stil gøres forsøg med at indfange CO -2 og lagre den i undergrunden, hvilket er et af de områder, der politisk knytter sig de største forventninger til i både Europa og Nordamerika.

Til forskel fra olie er forekomsterne af kul mere jævnt fordelt verden over, ligesom reserverne er langt mere righoldige.

Begge dele gør, at prisudviklingen på kul ventes at blive mere afdæmpet end olie og naturgas, hvilket bidrager til den øgede interesse for kul.

BRANCHENYT
Læs også