Toyota tjente mere

Verdens mest rentable bilproducent, japanske Toyota Motor Corp, kom ud af indeværende regnskabsårs andet kvartal med en stigning i driftsoverskuddet på 2,7 pct.

Medvirkende til det positive resultat var en svag yen, især højere omsætning samt omkostningsbegrænsninger.

I forbindelse med præsentationen af kvartalsregnskabet justerede koncernen sine forventninger til årsresultatet. Således hævedes det forventede globale bilsalg med 40.000 stk. til 8,93 mio. biler, og det forventede driftsoverskud ligger nu 2 pct. højere på 2,3 billioner yen (103 mia. kr.).

Reuters

BRANCHENYT
Læs også