FLS-fabrik til Rusland

FLSmidth har underskrevet kontrakt på levering af en energi- og miljøoptimeret cementfabrik til Rusland.

Kontrakten, der har en værdi på godt 950 mio. kr. , er indgået med LLC Cement, som er en ny cementproducent på det russiske marked. »Ordren bekræfter vores strategi på det russiske marked. De russiske kunder ønsker en solid fremtidssikring med moderne avanceret teknologi og høj miljøprofil, hvilket gør os til en oplagt partner. Vore kontorer i Skt. Petersborg og Moskva sikrer os endvidere et godt udgangspunkt for dette og den videre vækst på det ekspanderende marked,« siger koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen (billedet).

RB-Børsen

BRANCHENYT
Læs også