Flere med SAS

Trods de store problemer med Dash-8-flyene kom det skandinaviske flyselskab SAS ud af oktober med en vækst i passagertallet på 5,1 pct. sammenlignet med samme måned året før.

Men økonomisk bliver Dash-problemerne en øretæve til flyselskabet, som nu regner med, at de vil komme til at koste selskabet 600-700 mio. s.kr. i år. Det skandinaviske flyselskab har tre gange måttet nødlande med Dash-fly, og efter det seneste tilfælde besluttede flyselskabet, at man ikke længere ønskede at benytte sig af flyene. 3,9 mio. passagerer rejste med SAS i oktober - en stigning på 4,8 pct. sammenlignet med samme periode i 2006. De seneste 12 måneder har SAS fløjet flere end 41 mio. passagerer.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også