Overskuddet steg

Netværksudstyrsproducenten Cisco Systems Inc noterer en stigning i virksomhedens kvartalsvise overskud, hjulpet på vej af stærk efterspørgsel fra televirksomheder, der opgraderer deres systemer for at klare den stigende internettrafik.

Cisco, der producerer routere, omskiftere og andet udstyr, oplyser, at overskuddet for fjerde kvartal steg til 2,2 mia. dollars (11,2 mia. kr.) fra 1,6 mia. i samme periode sidste år. Omsætningen steg med 16,7 pct. til 9,6 mia. dollars, hjulpet på vej af virksomhedens udvidelser til nye produkter og udviklingsmarkeder.

Ifølge Reuters Estimates havde analytikere i gennemsnit forudset en omsætning på 9,5 mia. dollars. Virksomhedens aktier er steget med ca. 20 pct. siden årets begyndelse i forventning om voksende internettrafik, forstærket af webbaserede video- og musiktjenesters popularitet, som fortsat vil øge salget af udstyr fra Cisco.

Reuters

BRANCHENYT
Læs også