Skandale har kostet

Tyskland 1,3 mia. euro (9,6 mia. kr.) Så mange penge er der fra 2000 til 2006 forsvundet ned i sorte kasser hos den tyske teknologigigant Siemens, erkendte koncernen torsdag ved fremlæggelsen af årsregnskabet i München.

Hidtil har Siemens officielt kun indrømmet, at omkring 449 mio. euro (3,3 mia. kr.) forsvandt via lyssky betalinger og bestikkelse i kommunikationsselskabet Com, hvor skandalen for et år siden blev afsløret. Siden er beløbet blevet mere end tredoblet som følge af interne kulegravninger i samtlige afdelinger.

Men selv om skandalen har kastet Siemens ud i koncernhistoriens største krise, kunne den nye koncernchef, Peter Löscher, præsentere pæne regnskabstal, da overskuddet er steget med 21 pct. til over fire mia. euro (29,8 mia. kr.) i regnskabsåret 2006/07. Omsætningen er vokset med 9 pct. til knap 72,5 mia. euro (540,3 mia. kr.).

/ritzau/dpa

BRANCHENYT
Læs også