ØK opjusterer

ØK-koncernen opjusterer forventningerne til det primære driftsresultat for hele året fra 475 mio. kr. før éngangsposter til nu ca. 575 mio. kr.

Omsætningen ventes 100 mio. kr. højere til et resultat på 4,4 mia. kr., fremgår det af nimånedersregnskabet fra koncernen.

I tredje kvartal øgede ØK omsætningen med 22 pct. i forhold til samme kvartal året før.

Det primære driftsresultat er næsten fordoblet, især takket være flotte resultater fra selskabet EAC Foods med aktiviteter i Venezuela. Foreløbig har ØK i årets ni måneder omsat for 3,2 mia. kr. med et primært driftsresultat på 401 mio. kr.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også