Demant nedjusterer

God vækst i omsætningen - men også problemer.

Sådan ser situationen ud for høreapparatselskabet William Demant efter årets tredje kvartal. Ifølge virksomheden øger man styksalget af apparater betydeligt mere end væksten i markedet generelt. Der er tale om en vækst i omsætning på »betydelige tocifrede vækstrater.« Især har William Demant haft fremgang i salg til det engelske sundhedsvæsen, NHS, og til Veterans Affairs i USA. Men selskabet har også haft visse problemer i kvartalet. Det nye epokegørende apparat Epoq er kommet langsommere i gang end ventet. Alt i alt må koncernen nedjustere forventningen til resultatet af den primære drift med 50-75 mio. kr. Nu venter man et overskud på 1,375-1,425 mia. kr. for hele året.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også