Pirater

SCENE ÉT: En ung dansker køber et Rolex-ur på gaden i Bangkok. Pris: Fem dollar. Da danskeren vender hjem, bliver han standset i tolden. Fem minutter senere er han kriminel. Købet af det falske mærkevareur koster ham en bøde på 10.000 kr. til statskassen. Så kan han lære det.

Foto: Ole Lind

Scene fra en tænkt virkelighed. Hypotetisk i dag, men måske særdeles realistisk om få måneder. For erhvervslobbyen er vågnet op til dåd og arbejder på at høste politisk opbakning til et historisk indgreb i danske forbrugeres rettigheder og pligter. Og, vil det vise sig, en historisk underminering af samme forbrugeres retssikkerhed.

På dagsordenen står den intellektuelle ejendomsret, eller på jævnt dansk piratkopiering og falskneri af mærkevarer. Væbnet med ord og en kritisk rundspørge drog brancheforeningerne Dansk Erhverv og Dansk Tekstil Union i krig mod piratkopieringen i den forgangne uge. De to organisationer præsenterede en rundspørge, der havde det formål at bevise, at danskerne uden blusel køber billige og ulovligt producerede kopivarer frem for at betale fuld pris for den ægte vare. Meningsmålingsinstituttet leverede varen. Hver fjerde dansker har købt billige kopivarer. Og tre fjerdedele af denne gruppe var helt på det rene med, at det var piratkopier, de købte...

Læs også