Per Aarsleff - en konjunkturfølsom aktie

Aktien: Entreprenøraktier er generelt konjunkturfølsomme, og Per Aarsleff er ingen undtagelse på det område.

Dog har det altid været en af grundstenene hos Aarsleff at fokusere på opgaver, der var for besværlige til, at andre entreprenører gad beskæftige sig med dem, og som derfor er gået hen og blevet Aarsleffs kernekompetencer. Dette hjælper til at tage toppen af følsomheden.

Den markant høje aktivitet, som entreprenørselskaber har oplevet inden for byggebranchen, har ikke gjort sig gældende i samme grad for anlægsarbejder, da disse i højere grad er eksponeret for offentlige myndigheders dispositioner. Det betyder samtidig, at Per Aarsleff ikke er så konjunkturafhængig som byggeriet, men til gengæld stærkt påvirket af de offentlige investeringer.

Et eksempel er kloakrenovation, men også inden for fornyelse og renovering af det danske banesystem, hvor der ligger et stort potentiale. Det forestående folketingsvalg kan derfor få signifikant betydning for virksomhedens fremtid.

Præstation:

Aarsleff-aktien har i løbet af de seneste 12 måneder leveret et afkast til aktionærerne på godt 64 pct., hvilket ligger væsentligt over, hvad både sektoren og markedet generelt har præsteret. Ses der blot på de seneste seks måneder, er kursen steget med knap 50 pct. Udviklingen i kursen viser en støt stigende tendens, der har kendetegnet Aarsleffaktien lige siden børsnoteringen i 1984. Det seneste års udvikling i kursen har imidlertid markant overgået tidligere tiders stigninger i Aarsleff-aktien, der handles til en kurs i omegnen af 820, hvilket dermed er den højeste kurs i selskabets tid på fondsbørsen...

BRANCHENYT
Læs også