Stryg til bankerne

Kreditkrisen og dens yderst uheldige indflydelse på de finansielle aktier har med jævne mellemrum stjålet overskrifterne gennem de seneste måneder, og den forgangne uge var ingen undtagelse.

Siden de første banker rapporterede om tab i forbindelse med engagementer i det sekundære amerikanske lånemarked, har investorerne betragtet stort set alle bankaktier med en vis skepsis og med en udtalt mistanke. Der har sådan set ikke været noget at sige til investorernes agtpågivenhed, for de banker, som har brændt fingrene i den tvivlsomme del af lånemarkedet i USA, har gjort det med maner.

Investeringsbanken Merrill Lynch og den amerikanske kæmpebank Citigroup er blot nogle af de seneste eksempler på selskaber, som må foretage enorme nedskrivninger som følge af tab i det såkaldte sekundære lånemarked. Men der er også banker, som har modstået fristelsen til at eksponere sig i den pågældende del af lånemarkedet i USA, og de virker efterhånden mere modstandsdygtige over for kursfald, når investorernes bekymringer over kreditkrisen blusser op.

Det er imidlertid ikke kun den finansielle sektor, som kigges godt efter i sømmene, for prisstigninger på en stribe landbrugsprodukter har øget bevågenheden på fødevare- og bryggeribranchen.

Fødevareproducenterne klarer sig ofte relativt godt under skiftende konjunkturer, da forbrugernes behov for brød og øl er nogenlunde konstant. Men op gennem 2007 er prisen på adskillige kornsorter steget markant, og investorerne er derfor interesserede i at vide, hvordan de enkelte selskaber klarer problematikken.

Der synes at være to løsninger - enten æder virksomheden selv de øgede udgifter i forbindelse med indkøb af råvarer, hvilket gør indhug i den del, der tjenes på hver enkelt vare, og dermed gør aktien mere sårbar over for kursfald. Eller også væltes prisstigningen over på forbrugerne, så de kommer til at betale mere for produktet, hvilket kan være en udmærket løsning for aktien, hvis husholdningerne ikke reducerer forbruget af den pågældende vare grundet prisstigninger.

Omvendt har adskillige energi-relaterede selskaber kronede dage som følge af stigende råvarepriser, ikke mindst olieselskaberne, der som regel er godt kørende under olieprisernes himmelflugt. De rekordhøje oliepriser har desuden en yderst stimulerende effekt på interessen for virksomheder, der producerer udstyr til frembringelse af vedvarende energi, så i øjeblikket klager de sig næppe hos vindmølleproducenten Vestas. Det er der heller ingen grund til, for det seneste kvartalsregnskab fra den danske vindmølleproducent talte sit tydelige sprog om en virksomhed i fremdrift, og ledelsen lagde da heller ikke skjul på sine positive forventninger til fremtiden. Nogle af de brancher, der vånder sig under de høje oliepriser, er luftfartsselskaberne, fordi deres udgifter til brændstof stiger, og i en skarp konkurrencesituation er det vanskeligt at få de rejsende til at betale mere for billetterne.

Producenterne af biler og specielt dyre biler er heller ikke glade for de høje oliepriser. For det første lægger de høje benzinpriser beslag på en større del af husholdningernes midler, og det kan betyde, at indkøbet af ny bil udskydes. Er valget om anskaffelse af ny bil truffet, kan de høje brændstofpriser måske få forbrugerne til at vælge en mindre og mere økonomisk model, så irritationen over de høje oliepriser er nok større hos BMW end hos Fiat.

Så mens banksektoren er løbet med overskrifterne, har andre brancher undergået en nøje vurdering i kulissen.

claus.greve@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også