Bilforhandlere blæser på klagenævnet

BILHANDEL Bilforhandlere udgør hver fjerde på listen over virksomheder, som nægter at efterleve Forbrugerklagenævnets afgørelser. Der er behov for autorisation, mener brancheorganisationer.

Forbrugermyndighederne står magtesløse over for en lille gruppe af fuskere blandt bilforhandlere. Det fremgår af Forbrugerstyrelsens sorte liste, Firmatjek, med virksomheder, som afviser at efterleve Forbrugerklagenævnets afgørelser. Af de omkring 80 på listen er de 20 bilforhandlere, som typisk har solgt en brugt bil med graverende fejl, som en forbruger har klaget over.

»Der sker typisk det, at en bil bliver solgt med et eller andet omfang af fejl, der ligger ud over, hvad man burde kunne forvente som forbruger. Så går afgørelsen på, at klageren er berettiget til at levere bilen tilbage og få købesummen tilbagebetalt. Så er der nogle forhandlere, der har fået så gode penge for bilen i første omgang, at de bestemt ikke har lyst til at lade handlen gå tilbage,« forklarer fuldmægtig i Forbrugerstyrelsen Mikkel Kay Petersen.

Derefter bliver bilforhandleren hængt ud på Firmatjek.

At bilforhandlere tegner sig for en stor del af forbrugerklagerne skyldes ifølge Mikkel Kay Petersen, at de sælger varer med relativt stor værdi, som handles brugt.

Forbrugermyndighedernes økonomiske ramme for den slags sager går op til 100.000 kr. Derfor er det meget sjældent, at sagerne gælder nye biler.

I brancheorganisationen Dansk Automobilforhandler Forening er adm. direktør Preben Kjær ikke overrasket over tendensen.

»Det er ikke mærkeligt. Der findes omkring 1.400 bilforhandlere, som er helt uden for terapeutisk rækkevidde. De er ikke medlem nogen steder - og det er et frit erhverv, hvor alle kan slå sig ned som fritidshandlere.«

DAF-direktøren understreger, at han ikke har nogle af sine 425 medlemmer på listen.

»Hvis et af vore medlemmer skulle dukke op på den liste, ville vi tage det op til vurdering, om den pågældende virksomhed fortsat skulle være medlem.«

Preben Kjær mener, at den eneste måde at komme de brådne kar til livs på er at indføre en slags autorisationsordning, som kan fratage en bilforhandler retten til at sælge biler.

»Vi kunne godt tænke os en form for næringsbrev, der svarer til, at man heller ikke kan være advokat, medmindre man er medlem af Advokatsamfundet. Den skulle indebære tilstrækkeligt skrappe krav til at få luset de allerværste væk.«

Holdningen deles af Dansk Bil Forhandler Unions's direktør, Jakob Tornvig, der også gerne ser en slags næringsbrev for bilforhandlere.

»Vi mener ikke, at alle skal have lov til at handle med brugte biler. Der skal stilles krav i f.eks. et næringsbrev, fordi vores fag er så udskældt, som det er. Det går ud over dem, der bare passer deres arbejde. Som det er i dag, er der ikke noget i vejen for, at en mand kan importere 20 tyske biler, sælge dem og lukke butikken.«

Jakob Tornvig mener, at en autorisationsordning ville gøre det til forbrugerens opgave at tjekke op på det.

»Det er den eneste måde, vi kan undgå den her kedelige udvikling på.«

Hvis et medlem af DBFU dukker op på den sorte liste, vil de blive ekskluderet fra foreningen, understreger Jakob Tornvig.

Sådan er det ikke hos Bilbranchen, som også organiserer virksomheder i autobranchen.

»Som udgangspunkt betragter jeg det som en sag mellem virksomhedens ejer og forbrugeren. Det er ikke noget, vi vil opsøge aktivt,« siger Bilbranchens direktør, Elly Kjems Hove.

Hun går heller ikke ind for, at der skal skabes en autorisation til bilforhandlere.

Markedskræfter
»Det er der ikke brug for. Det er bedre at lade markedskræfterne afgøre det. Vi har en klar interesse i at få fjernet de brådne kar, men det skal vi gøre ved at markere de gode og tage afstand fra dem, der gør det dårligt,« siger Elly Kjems Hove.

Bilbranchens organisationer er allerede på vej med deres eget klagenævn, Bilklage.dk.

Hvis man skulle være så uheldig at have købt en bil af forhandler, som siden er blevet hængt ud, og som afviser at lade handelen gå tilbage, kan sagen tages op i Byretten, forklarer advokat i FDM Poul Andersen.

»Så må man selv via advokat eller FDM få manden ned i byretten. Har man medhold i Forbrugerklagenævnet, og sælger ikke vil følge det, har man en god portion medvind med byretten.«

peter.nyholm@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også