Lastbiler kidnappes

København er tilsyneladende blevet hjemsøgt af professionelle bander, der udgiver sig for at være politifolk i tungvognskontroller.

Dermed skaffer de sig adgang til gods i lastbiler af forskellig nationalitet. Det erfarer vicedirektør Morten Lindbo fra transportbranchens organisation Dansk Transport og Logistik (DTL) efter at være blevet kontaktet af direktøren for et stort portugisisk transportfirma samt af vognmandsorganisationen NLF i Norge. »Jeg fik på IRU's generalforsamling at vide, at en portugisisk lastbil tilhørende Padrosa Transport onsdag i sidste uge blev passet op i København af forklædte politifolk, som bad chaufføren om at følge med til et nærmere undersøgelsessted. Politifolkene virkede noget nervøse, og da man kom til en bro uden tilstrækkelig frihøjde, blev lastbiltrailerens tag skrællet af på trods af kortegen. De falske politifolk tog herefter flugten, og chaufføren vendte tilbage til Frihavnen, hvor han oprindeligt startede fra«, siger Morten Lindbo.

epn

BRANCHENYT
Læs også