Landmænd taber formuer på spekulation

Mange landmænd har de seneste uger indkasseret milliontab på spekulation i såkaldte kornfutures. En del af landmændene har allerede indgået nye futures i et desperat forsøg på at indhente tabene.

Et betydeligt antal danske landmænd har de seneste uger indkasseret tab i millionklassen. Landmændene har spekuleret i kornprisernes udvikling ved at indgå såkaldte futures. Størstedelen af disse futures havde udløb i går, hvilket indebærer, at alle de kontrakter, der blev indgået tidligere på året, nu er lukket ned og regningen på vej ud til landmændene.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens oplysninger har en del landmænd imidlertid allerede indgået nye futures i et forsøg på at vinde det tabte tilbage.

Landmændene har typisk engageret sig i handlen med futures i maj eller juni år. Da begyndte kornpriserne for alvor at stige efter en længere årrække med stabile priser på 80-100 kr. for 100 kg hvede. Da priserne nåede 120 kr., følte mange landmænd sig sikre på, at det måtte være toppen.

De indgik derfor futures på salg af en given mængde korn til 120 kr. den 11. november 2007.

»Mange landmænd lagde fornuftigt ud med kun at sælge futures på den mængde korn, de selv havde stående ude på marken. Men da priserne fortsatte op, blev nogle fristet til at indgå futures på endnu større mængder. På den måde begyndte de gradvist at geare investeringen, som dermed ændrede karakter fra risikoafdækning til ren spekulation i langt større mængder korn, end landmændene selv havde til rådighed,« fortæller Palle Jakobsen, indehaver af firmaet Agrocom.dk, der leverer analyser af råvaremarkedet til bl.a. de danske landmænd.

Når landmændene på den måde sælger futures, der forpligter til at levere en given mængde korn til en given pris på et givent tidspunkt, er det fordi de vurderer, at kornpriserne vil falde, inden leveringsdatoen. Hvis landmanden eksempelvis har aftalt at levere korn til 120 kr., og prisen inden leveringsdatoen falder til 100 kr., har han tjent 20 kr. pr. 100 kg.

Prisen faldt ikke
Problemet er blot, at priserne ikke faldt.

De steg til det højeste niveau nogensinde og toppede omkring 290 euro pr. ton på den toneangivende børs i Paris. Det svarer til 217 kr. pr. 100 kg. På dette niveau har landmændene, der indgik futures på leverancer af korn for 120 kr., tabt næsten 100 kr. pr. 100 kilo.

»I praksis udgør en future 50 tons korn, og jeg har da kendskab til nogle, der har indgået kontrakter på 3.000-6.000 tons. Det er typisk svineproducenter. Enkelte har været oppe i endnu større mængder,« fortæller Palle Jakobsen.

En landmand, der har solgt futures på leverancer af 6.000 tons korn til 120 kr. pr. 100 kg, sidder tilbage med et tab på seks mio. kr., hvis han trak sig ud af markedet, da priserne toppede i september. Landmændene har hele tiden mulighed for at trække sig ud markedet. Det kræver blot, at de køber futures på en mængde korn, der modsvarer den mængde, de har forpligtet sig til at levere.

»I begyndelsen af september havde en del landmænd ikke nerver til at være med mere. De købte futures på den mængde korn, som de havde forpligtet sig til at levere. Det har nu vist sig, at de købte på toppen, for siden er priserne faldet. Endnu værre var det, at nogle landmænd var så forbitrede, at de købte futures på yderligere mængder i forventning om, at priserne ville stige endnu mere, så de kunne indhente de tab, de havde lidt hele vejen op ad priskurven. De har reelt foretaget en håndbremsevending på toppen af priskurven, og nu taber de også hele vejen nedad,« forklarer Palle Jakobsen fra Agrocom.

Linen ud
Andre landmænd har valgt at løbe linen helt ud og beholde deres futures frem til udløbet i går. De er blevet belønnet, da priserne på korn er faldet ganske markant siden midten af september. Dermed har landmændene haft mulighed for de seneste dage at købe futures til omkring 170 kr. pr. 100 kg. Givet, at landmændene solgte kornfutures tidligere på året til 120 kr. pr. 100 kg, lyder tabet herefter på 50 kr. pr. 100 kg, når børsen i Paris gør kontoen op for den enkelte landmand. For mange vil der stadig være tale om tab i millionklassen, men trods alt har landmændene, der ventede med at sælge, reduceret tabene markant.

Også blandt denne gruppe landmænd er der imidlertid en del, der spekulerer videre i håb om at indhente de resterende tab.

»De har typisk solgt futures på hvede med udløb i marts eller maj 2008,« fortæller Palle Jakobsen.

Hvis kornpriserne fortsætter med at falde, vil disse landmænd tjene penge, når deres futures udløber. Men det modsatte kan også ske - igen.

»Jeg har hørt om enkelte, der har tabt tocifrede millionbeløb. Mit råd er, at folk kun skal bruge futures til risikoafdækning. Eksempelvis til at sikre en given salgspris på korn, de selv avler og ved skal sælges på et tidspunkt. Eller til at sikre en given købspris på korn, som de ved, de får brug for til foder. Jeg anbefaler ikke spekulation, hvor landmanden indgår futures på større mængder, end han selv skal købe eller sælge i forbindelse med den almindelige drift af landbruget,« siger Palle Jakobsen.

Panik - igen
Trods et nerveopslidende 2007 har en del landmænd imidlertid fortsat ikke lært lektien.

»Nogle vil bare tjene det tabte tilbage hurtigst muligt og begår typisk den fejl, at de igen tager positioner, der er større end deres pengepung og psyke kan holde til. Resultatet er, at de igen går i panik og træffer forkerte beslutninger, når markedet tager en korrektion, som vi lige har set det,« påpeger Palle Jakobsen.

I løbet af sommeren og efteråret har han modtaget utallige telefonopkald fra fortvivlede landmænd, der har forsøgt at lægge arm med de professionelle spillere på råvarebørsen i Paris.

En del af landmændenes handel med futures er blevet formidlet af store velestimerede, danske grovvareselskaber.

Det er sket uden nogen form for rådgivning - også i tilfælde, hvor landmændene har foretaget en betydelig gearing af investeringen. Grovvareselskaberne har heller ikke udstyret kontrakterne med en såkaldt stop-loss-funktion, der kunne tvinge landmændene ud af markedet, når tabene nåede en vis størrelse.

Det har affødt betydelig kritik, og grovvareselskaberne afholder sig fremover fra at formidle futures til landmænd, der har gearet deres handel.

lars.attrup@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også