Forfejlet tankegang

Den Danske Dyrlægeforening mener, at det vil være helt forfejlet at forsøge at løse problemet med manglende dyrlægebesøg på svinebrug ved at importere udenlandske dyrlæger.

Det siger formand Per Thorup, efter at flere hundrede svin i sidste uge er døde på østjyske landbrugsejendomme. »Som udgangspunkt er det svært at forhindre sådanne tragiske tilfælde, uanset hvad vi gør. Man at tro, at udenlandske dyrlæger kan hjælpe, det viser lidt om, at familie- og forbrugerministeren ikke er nok inde i sagerne, siger Per Thorup til Ritzau. Han støtter, at der skal strammes op på velfærdsbesøgene, men det kan kun ske, hvis der er penge til det. Det skal bare ikke være ved hjælp af udenlandske dyrlæger. Når en dansk landmand skal tale med en dyrlæge om dyrevelfærd, skal det ske ordentligt i en god dialog, og det sker bedst på det samme sprog, mener dyrlægeformanden. Per Thorup siger, at det for længst er påvist, at der mangler 40 mio. kr. om året i veterinærtjenesten til at udføre de opgaver, som Fødevareregionerne skal udføre.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også