Trafikpropper rammer kun hårdt få steder trafik

For langt størstedelen af befolkningen er trafikpropper ikke til voldsom gene. 9 ud af 10 danskere bliver højst forsinket et kvarter ad gangen. Danskere, der benytter offentlig transport, må oftere væbne sig med tålmodighed end bilisterne. Men til gengæld ikke i så lang tid.

På trods af at trafikkøer og flaskehalse udgør massive problemer enkelte steder i landet, så er det tilsyneladende kun en lille skare af befolkningen, der rammes rigtig hårdt.

9 ud af 10 borgere, der enten anvender bil eller offentlig transport til at komme på arbejde, bliver højst forsinket op til et kvarter dagligt på grund af trafikken.

Det viser en måling, som Rambøll Management har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten blandt 642 adspurgte.

Tilsyneladende er det på landsplan markant bedre at være bilist end at benytte offentlig transport, hvis man gerne vil nå frem til tiden.

Mindre end 4 ud af 10 danske bilister holder i trafikkø flere gange om måneden, og godt 60 pct. af dem holder maksimalt i kø 10 minutter ad gangen.

Sjællænderne er ikke overraskende markant hårdere ramt end resten af befolkningen.

Hver tredje sjællandske bilist sidder således i kø flere gange om ugen.

Danskere, der benytter offentlig transport, må oftere væbne sig med tålmodighed

Mere end 8 ud af 10 bliver på landsplan forsinket mindst én gang om måneden - halvdelen af dem hver uge.

10 minutter for sent
Bliver man først forsinket i den offentlige trafik, så kan 6 ud af 10 nøjes med en forsinkelse på højst 10 minutter. Kun hver ottende må vente mere end 15 minutter. Det er faktisk en mindre andel end hos bilisterne. Her må hver femte vente mere end 15 minutter, når man først sidder i køen.

Og ser man på de længerevarende forsinkelser på mere end 15 minutter, så er sjællænderne ikke overrepræsenteret blandt de offentlige trafikanter.

Trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet, finder det bemærkelsesværdigt, at de længerevarende forsinkelser forekommer hyppigere blandt bilisterne.

»Jeg ville have troet, at når først den offentlige trafik var forsinket, så var det den, der var forsinket mest,« siger han.

Overordnet er han dog ikke overrasket over konklusionerne i målingen, idet et bredt udsnit af befolkningen er blevet adspurgt. Dermed ”udvandes” de massive problemer ved de større byer.

»Der er f.eks. nok ikke mange af dem, der både bor og arbejder i Hjørring, der er forsinkede,« påpeger han.

»Der er ingen tvivl om, at der en række steder i landet er massive problemer. Men det er kun i hovedstadsområdet, at der er massive trængselsproblemer. I de større provinsbyer er der periodiske trængselsproblemer omkring arbejdstidens start og ophør. I resten af landet er der altså meget lidt forsinkelse,« siger Harry Lahrmann, der understreger, at der ikke er grund til at afblæse indsatsen mod trafikpropper.

Kapacitetsgrænsen
»Det er først lige inden man nærmer sig kapacitetsgrænsen, at trængslen stiger eksplosivt. Vi ligger lige foran det sted på kurven nu. Der er simpelthen ikke mere kapacitet på indfaldsvejene til de større byer nu,« fastslår han.

Trafikforsker Alex Landex på DTU pointerer, at der også kan være forskel på, hvordan man opfatter forsinkelse - afhængigt af, om man f.eks. kører i bil eller benytter tog og bus.

»Hvis man f.eks. ved, at skinnerne er varme, så planlægger man så vidt muligt forsinkelserne væk og lægger flere minutter til i køreplanen. Og så føles forsinkelserne ikke så slemme, som hvis man f.eks. holder i kø på en vej. Her opleves forsinkelsen med det samme,« siger han.

henrik.skov@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også