Regler skal brydes

Det kræver mod at være en god leder. Du skal turde ranke ryggen og se stort på regler og forordninger, der er stik imod al sund fornuft. Tag beslutningen og tag så skraldet bagefter.

Sådan lyder min opfordring til blandt andet den lange række af kommunale ledere, der fortsat må leve med tåbelige regelsæt, dikteret fra oven.

I de sidste krampetrækninger af valgkampen har politikerne været ved at falde over hinanden i iver over at komme papirnusseriet til livs. Kvalitet skabes lokalt, i mødet mellem borgeren og kommunen, lyder mantraet over næsten hele linjen. Centrale standarder og styringsmodeller giver ikke bedre kvalitet

Men når det kommer til den grå hverdag, er regler og direktiver ikke sådan at komme af med. Både fra centralt hold og internt i kommunerne føles det fra manges side ganske livgivende med al den stramme styring. Men heldigvis er der fortsat gode ledere, der stritter imod. Og en stor applaus skal lyde til de snusfornuftige hverdagshelte, der hver eneste dag leder med flittig skelen til gode sunde værdier frem for til stive regler, forbud og påbud.

Var danske ledere ikke begavet med denne sunde snusfornuft, ville det danske samfund stivne og blive aldeles umenneskeligt. Opmuntrende er det, at en undersøgelse kan fortælle, at hele 45 procent af de offentlige ledere i henholdsvis daginstitutioner, skoler og plejehjem ind imellem viger udenom regler for at udføre deres arbejde på en smidig måde. Det var Syddansk Universitet, der foretog undersøgelsen, hvor hele 1.149 ledere fra 79 kommuner deltog.

*
I hvert fald halvdelen af institutionslederne har dermed kvindehjerte nok til at varetage borgernes og medarbejdernes interesse. Hør som eksempel følgende historie, refereret af ledelsesforsker Annemette Digmann: »En institutionsleder gav en buket blomster til en ansat, der var blevet opereret for kræft, selv om det var imod kommunens regler. Vedkommende fik en reprimande af chefen, som i øvrigt syntes, at handlingen var helt på sin plads.«

Samme ledelsesforsker ser det som et sundhedstegn, at offentlige ledere vælger den mindst ringe mulighed, når de står i et af hverdagens paradokser. Regler modsvarer ikke altid virkeligheden, mener hun. Og hvor har hun ret.

Selvfølgelig er der grænser for, hvor meget anarki du som leder kan lægge op til. Og på den længere bane er det eneste forsvarlige, at ledere kan handle uden at bryde regler. Så arbejd for, at I får formuleret nogle overordnede ledelsesværdier og læn dig opad dem, når du ønsker mere ledelsesrum. Når regler er for tåbelige, kan du med god samvittighed sige: Det her lever ikke op til vores værdier.

Eksempel: En børnehave har en regel om, at kassen skal gøres op hver dag. Men pludselig falder lille Peter og slår sig, pædagogerne har mere end nok at se til, og lederen må træde til med plaster og trøst. Institutionen har formuleret værdien ”Omsorg”, og lederen kan derfor med god samvittighed sige: »Selvfølgelig kommer kassen i anden række. Det manglede da bare.«

Men regelbrud gør det ikke alene, og udfordringen er i lige så høj grad at mindske antallet af regler, såvel centralt som lokalt. Og det kan faktisk lade sig gøre. Tag for eksempel den nyligt fusionerede Viborg Kommune. Her har de smidt otte ringbind med regler og retningslinjer for personalepolitikken i skraldespanden og har afløst dem med halvanden side. Se, det er noget der rykker!

BRANCHENYT
Læs også