Arbejdstilsynet tabte sag om CE-mærkning

Med CE-mærkning kan maskiner frit omsættes og markedsføres på EU's område. Maskinernes frie bevægelighed er kommet til Danmark.

Vestre Landsret satte fornylig tingene på plads i en tre år gammel sag om en CE-mærket maskine, hvor Arbejdstilsynet havde udstedt påbud og krævet virksomheden straffet. Sagen endte med frifindelse.

Forhistorien er, at en østjysk industrivirksomhed i 2004 investerede i en stor maskine til flere millioner. Formålet var at erstatte farligt arbejde med en maskine.

Det sikrede bedre arbejdsmiljø, og det skulle effektivisere produktionen.

Maskinen var CE-mærket, og det var den engelske producent, som monterede maskinen.

Glæden var kort. Det danske arbejdstilsyn mente, at maskinen havde for ringe afskærmning og forlangte en række dyre tiltag foretaget på trods af, at maskinen var CE-godkendt og ledsaget af producentens EF-overensstemmelseserklæring.

Producent bakkede ud
Den engelske producent sendte mandskab til Danmark for at få styr på situationen og måtte i første omgang til lommerne for at beholde en god kunde, men lidt efter lidt bakkede producenten ud og overlod det til den østjyske virksomhed selv at betale regningerne for Arbejdstilsynets dyre krav.

Den engelske producent henviste til, at maskinen var CE-mærket og dermed lever op til EU's standarder.

Med CE-mærkningen i hånden kan producenten frit i henhold til det såkaldte Maskindirektiv sælge og markedsføre maskinen overalt på EU's område uden at blive mødt med permanente, supplerende krav til maskinens sikkerhed fra myndighedernes side.

Hvis myndighederne vil anfægte maskinens sikkerhed, skal formodningen for maskinens overensstemmelse med Maskindirektivet afkræftes, og det kan kun ske ved at følge en foreskrevet procedure med EU-kommissionen, som tager endelig stilling.

Hvis Kommissionen ikke er enig i Arbejdstilsynets afgørelse, skal foranstaltningerne ophæves.

Omvendt - hvis EU-Kommissionen er enig med Arbejdstilsynet - blåstempler den foranstaltningerne og advarer de øvrige medlemsstater straks.

Den danske virksomhed var fanget i en fælde. På den ene side stod Arbejdstilsynet og krævede flere dyre tiltag foretaget. Arbejdstilsynet udstedte påbud og varslede politianmeldelser.

På den anden side afviste den engelske producent at afholde udgifterne under henvisning til CE-mærkningen.

Arbejdstilsynet anmeldte virksomheden til politiet. Sagen endte i første omgang med en frifindelse for virksomheden. Byretten henviste til, at Arbejdstilsynet ikke havde fulgt proceduren i forhold til EU-retten, og virksomheden blev derfor frifundet.

Landsrettens dom
Arbejdstilsynet ankede dommen, og under sagens behandling for Vestre landsret afgav Arbejdstilsynet et juridisk notat, og der blev afgivet forklaring af en jurist, som fastslog, at når en maskine er taget i brug, skal brugeren følge de eventuelle supplerende krav, som Arbejdstilsynet stiller til f.eks. yderligere afskærmning - CE-mærket eller ej. Arbejdstilsynet mente, at det var for omstændeligt, hvis man hver gang, man vil påbyde krav til CE-mærkede maskiner, skulle kontakte EU-kommissionen.

Landsretten fastslog, at når en maskine er CE-mærket, gælder der en formodning om, at den sikkerhedsmæssigt lever op til de krav, som er fastsat i Maskindirektivet, og som er gennemført i medlemsstaterne, herunder i Danmark.

Denne formodning var ikke afkræftet i sagen, hvor Arbejdstilsynet som beskrevet ovenfor ikke havde fulgt kravet om at involvere EU-kommissionen.

Byrettens dom om frifindelse blev stadfæstet.

Man må forvente, at det danske arbejdstilsyn - til gavn for danske virksomheder - nu ændrer sin praksis i overensstemmelse med dommen. Maskinernes frie bevægelighed er med andre ord kommet til Danmark.

BRANCHENYT
Læs også