Voksende pessimisme i Europa

Kreditkrisen har ført til et voldsomt fald i optimismen, viser ny undersøgelse.

For et halvt år siden var direktørerne i det europæiske servicevirksomheder meget optimistiske med hensyn til fremtiden, men især den internationale kreditkrise har ført til at voldsomt fald i optimismen.

Størst er faldet i Spanien og Tyskland, konstaterer KPMG, der sammen med analyseinstituttet NTC Economics står bag de halvårlige undersøgelser.

»Den seneste undersøgelse viser et brat fald i tilliden blandt servicevirksomheder i EU, når det gælder forventningerne til udviklingen i deres erhvervssektor i de kommende 12 måneder. Ganske vist er et flertal af de europæiske virksomhedsledere mere optimistiske end pessimistiske, men sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse i april er der sket et markant skred i mere negativ retning, og tillidsindikatoren befinder sig på det laveste niveau siden begyndelsen af 2006,« konstaterer KPMG.

Trenden er den samme i den netop offentliggjorte prognose for europæisk økonomi fra den Internationale Valutafond (IMF) og den seneste prognoser fra EU-Kommissionen.

Udsigt til robust vækst
IMF venter, at den økonomiske vækst for hele EU vil bevæge sig fra 3,2 pct. i fjor over 3,0 pct. i år til 2,5 næste år.

I sin seneste prognose ligger EU-Kommissionen tæt på vurderingerne i IMF, idet den økonomiske vækst for hele EU, der i år ventes at blive på 2,9 pct., vil falde til 2,4 pct. i både 2008 og 2009. I Danmark vil væksten kun blive det halve, primært på grund af mangelen på arbejdskraft.

»Den internationale finansuro har ramt Europa på et tidspunkt, da der for alvor var ved at komme gang i den økonomiske vækst. Overordnet set går Europa ind i 2008 med udsigt til en robust økonomisk vækst, men også med større usikkerhed og voksende risiko for, at udviklingen kan blive mere afdæmpet end forventet,« siger IMF's cheføkonom for Europa, Michael Deppler.

Umiddelbart er den største fare, som europæisk økonomi står over for, den fortsatte kreditkrise, som over sommeren har spredt sig fra USA til Europa.

IMF konstaterer, at finanssystemet i Europa har vist sig relativt modstandsdygtigt over for kreditkrisen, men at den voksende økonomiske og finansielle interaktion mellem især de gamle EU-lande har bevirket, at krisen forplanter sig hurtigt - også til lande, hvis finansvirksomheder ikke har været involveret i den højrisiko långivning, som har udløst kreditkrisen.

»Manglende gennemsigtighed i dele af finansmarkederne har gjort det svært at værdisætte en række aktiver, hvilket reelt har gjort dem uomsættelige på pengemarkederne,« skriver IMF i prognosen.

De nye EU-lande
I sin seneste prognose for verdensøkonomien vurderer IMF, at kreditkrisen vil reducere den globale økonomiske vækst fra 5,2 til 4,8 pct.

»Hvis effekten af kreditkrisen og den ledsagende uro ikke fortager sig i begyndelsen af 2008, er der udsigt til en større nedkøling af verdensøkonomien, end vi i dag forventer,« konstaterer Michael Deppler.

Udviklingen kan få alvorlige konsekvenser, især for de nye EU-lande, der i betydeligt omfang har finansieret kraftig økonomisk vækst gennem optagelse af lån i udlandet.

Netop de mere aggressive låntagere er i størst risiko for at få den kolde skulder fra den internationale finansverden, hvis oprydningen efter kreditkrisen tager længere tid end forventet.

Påkrævet korrektion
Det er IMF's antagelse, at finansindustrien senest med offentliggørelsen af årsresultaterne for 2007 vil foretage de nødvendige nedskrivninger og hensættelser.

Hvis tabene mod forventning også optræder, når de første kvartalsresultater for 2008 offentliggøres i april, må reaktionen forventes at blive temmelig negativ, mener IMF, der dog også ser en positiv effekt af kreditkrisen.

»Uroen på finansmarkederne kan byde på en påkrævet korrektion af tidligere tiders overdrevne låntagning og skabe en mere nøgtern kreditpolitik i nogle nye EU-lande. I så henseende er udviklingen positiv,« konstaterer IMF.

Hvis kreditkrisen trækker ud, vil de fleste europæiske regeringer stå med noget af en udfordring, mener Valutafonden.

»Krisen kræver, at centralbankerne fortsat må være parate til at stille likviditet til rådighed, ligesom en mere lempelig rentepolitik kan vise sig påkrævet, hvis krisen for alvor fører til opbremsninger i den økonomiske vækst. Dette selv om især inflationen ret beset tilsiger en mere stram pengepolitik,« betoner Michael Deppler, som understreger, at »meget stærk overvågning af banksektoren er kritisk« i de nye EU-lande.

Tilbage til reformerne
Når kreditkrisen er overstået, er det af vital betydning, at de gamle EU-lande vender tilbage til økonomiske reformer, der på én gang tager højde for den voksende ældrebyrde og samtidig får dæmpet de offentlige udgifter, da alt for mange lande kører med underskud på de offentlige finanser.

Her skiller Danmark sammen med Finland sig ud ved at have meget store overskud på de offentlige budgettet. Finlands er især bemærkelsesværdigt, idet finnerne modsat Danmark ikke er en olieeksportnation.

Frankrig, Italien, Portugal og Storbritannien har blandt de gamle EU-lande store offentlige underskud. Det samme gælder et flertal af de nye EU-lande med Ungarn som skræmmeeksempel. Her ventes underskuddet på de offentlige finanser i år at udgøre 6,2 pct., hvor Danmark til sammenligning forventes at få et overskud på 3,9 pct.

BRANCHENYT
Læs også