Vestas udnytter grøn bølge

Forvirringen synes total, når det gælder markedets syn på Vestas. Anbefalingerne går fra køb til sælg, og kurspotentialet svinger gevaldigt. Et anonymt kvartalsregnskab udløste kursrekord. Imens forsøger Vestas-ledelsen at ride øverst på klimadebattens grønne bølge.

Vindmøllegiganten fremlagde i tirsdags tallene for præstationen i tredje kvartal, og de viste, at Vestas holder den kurs, som adm. direktør Ditlev Engel præsenterede sidste år i november.

Selskabet er altså hverken på vej ud i overhalingsbanen eller i fare for at havne i nødsporet. Alligevel blev regnskabet startskuddet til et regulært kursridt, der på 24 timer øgede markedsværdien med 13 mia. kr. og sendte prisen på en Vestas-aktie i alle tiders rekord på 516 kr.

Hvorfor?

Svaret kunne meget vel have vist sig at ligge i meldingerne for 2008. Tredje kvartal er det tidspunkt på året, hvor Vestas-ledelsen løfter sløret for 2008.

Men forventningerne bød ikke på ekstraordinært positive overraskelser. Ditlev Engel løftede ganske vist sløret for en forventning om en vækst på 25 pct. i næste års salg til 42 mia. kr. Imponerende, men helt på linje med de forventninger, mange analytikere tidligere har luftet.

Derimod overraskede Vestas-chefen med meldingen om, at han ikke længere mener, at det er muligt at få en bid af verdensmarkedet i 2008 på 35 pct. målt på opstillede vindmøllers kapacitet. I stedet er målet nu en markedsandel på 30-32 pct., men det er næppe godt nyt for kursen.

Et kig rundt i markedet afslører, at forklaringen måske skal findes i en afgrundsdyb forvirring og udtalt spekulation udløst af, at banker og finanshuse er længere fra hinanden end nogensinde før, når de i dag skal give et bud på, hvordan investorerne skal gå til Vestas-aktien.

Anbefalingerne strækker sig således over hele paletten fra køb, akkumuler og neutral til sælg. Alt sammen anbefalinger søsat efter sidste uges kvartalsregnskab.

Forvirringen bliver ikke mindre, når det gælder buddet på, hvordan kursen vil udvikle sig fremover. Den schweiziske storbank USB benytter således sidste uges begivenhedsløse kvartalsregnskab til at hæve kursmålet med 58 pct. til 630 kr.

Det er dog ingenting sammenlignet med amerikanske JP Morgan, der har hævet kursmålet 150 pct. Til gengæld finder banken kun, at Vestas bør koste 475 kr. - 25 pct. mindre end USB.

Samme kursmål har Jyske Bank, men det skyldes, at Danmarks tredjestørste bank benyttede kvartalsregnskabet til at skære 7 pct. af kursmålet.

Oven på regnskabsfremlæggelsen lukkede Vestas i 516 kr. Det svarer til en markedsværdi på 95,6 mia. kr., og det er helt ude i hampen, mener Jyske Bank, der opfordrer de 80.000 Vestas-investorer til at høste gevinsten nu og sælge ud af Vestas.

Men hvordan kan håndfaste nøgletal og ensartede Vestas-meldinger give anledning til så broget et billede?

Svaret synes at være, at Vestas-suppen i stigende grad synes at blive påvirket af ingredienser som følelser og politiske meldinger.

Mange vil givetvis mene, at det sidste ikke hører til i en verden, hvor målet er at forholde sig analytisk og matematisk til selskabernes økonomiske præstationer. Men følelser og tro er med ved bordet, når der skal peges på kommende aktiestjerner, og det forstår Vestas om nogen at udnytte til topkarakter.

Ditlev Engel har med flere skelsættende meldinger formået at fremstille Vestas i et helt andet lys, end hvad der normalt gælder for regulære produktionsvirksomheder.

Vestas præsenteres således ikke som et selskab, der har et mål om at bruge aktionærernes penge til at genere overskud ved at samle rundt regnet 8.000 komponenter til driftsklare vindmøller.

I stedet præsenterer Ditlev Engel Vestas som No. 1 in Modern Energy. Det var meldingen fra Vestas-chefen, da halvårsregnskabet blev præsenteret i august. Sidste uge fulgte Engel trop med lanceringen af en informationskampagne, der skal sætte vindenergi på den globale energidagsorden.

»Vestas arbejder for, at mindst 10 pct. af verdens el-produktion skal være vindkraftbaseret i 2020. Det betyder, at vindmølleindustrien skal installere i alt mere end 900.000 MW over de kommende 13 år. Det globale marked var i 2006 på 15.000 MW,« fastslår Vestas-toppen.

Og det er tale, som først og fremmest mange udenlandske investorer kan forstå. Især set i lyset af den voksende erkendelse i befolkninger og hos politikere af, at udledningen af drivhusgasser er ved at udvikle kloden til en gigantisk mikrobølgeovn.

Selv om Vestas nu erkender, at markedsambitionerne ikke rækker ind i himlen, kræver det ikke mange tast på lommeregneren at finde ud af, at selv med en markedsandel på 30 pct. svarer det til, at Vestas står overfor et årligt salg på 20.760 megawatt (MW).

Vestas benyttede ikke kvartalsregnskabet til at præcisere, hvordan den skitserede udvikling vil påvirke vindmøllegiganten.

Sidste år solgte Vestas ganske vist kun 4.239 MW. Efter tredje kvartal har 2007-salget rundet 2.539 MW, mens koncernen har en ordrebeholdning på 3.946 MW.

Samtidig kæmper verdens vindmøllefabrikanter for at øge kapaciteten, og underleverandørerne forsøger for at følge med.

Udviklingen præger også Vestas, der takket være massive milliardinvesteringer er klar til at øge den årlige kapacitet med 3.000 MW med udgangen af næste år svarende til en vækst på 50 pct.

Men midt i alle de forstyrrende mellemregninger og øjeblikkelige regnskabsresultater stråler budskabet om 900.000 MW på 13 år, som hjælpes godt på vej overfor investorer med forsikringer fra Vestas-chefen om vækst i omsætningen og en garanti for, at der ikke er nogen skjulte agendaer.

»Jeg er ikke bange for de store forventningerne. Jeg har en meget simpel holdning. Vi siger det, vi ser, og det er det, vi hele tiden har gjort. Vi har både godt og dårligt at sige, men det vigtigste er, at vi er troværdige omkring vores udmeldinger. Jeg kommenterer aldrig på aktiekurs. Jeg koncentrerer mig om driften, og sådan vil det fortsat være,« fastslog Ditlev Engel overfor RB-Børsen, efter at han havde fremlagt regnskabet i London, som er Vestas nye finansielle hjemmebane.

Hvorfor?

Fordi det er nemmere at komme i kontakt med alverdens medier og få budskaber ud. Som f.eks. om at Vestas er No. 1 in Modern Energy og bannerfører for målet om 10 pct.s vindkraft i 2020.

I mellemtiden slår Vestas-bestyrelsen fast, at man heller ikke påregner at dele ud af overskuddet til ejerne i 2007. Dermed har kerneforretningen i det nye Vestas fortsat ikke formået at få vindmølleplanerne omsat til kontante udbytter til ejerkredsen.

BRANCHENYT
Læs også