Giganterne mødes

SKIBSFART Den nytiltrådte topchef hos A.P. Møller-Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, har som en af sine første opgaver holdt møde med ledelsen i en af verdens største havneoperatører, DP World. Det skriver netsiden albawaba.com.

Med fra A.P. Møller-Mærsk Gruppen var også bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesmedlem Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, administrerende direktør for APM Terminals, Kim Feifer, samt direktør for Mærsk i Mellemøsten, Marc Gijsbrechts.

På mødet blev det fremtidige samarbejde mellem de to gigantkoncerner diskuteret, oplyste næstformand i DP Worlds bestyrelse, Jamal Majid Bin Thaniah, efterfølgende.

»Vi er specielt interesserede i at undersøge mulighederne for et samarbejde med Mærsk-Gruppen, da det er en af vores mest prominente kunder i adskillige havne opereret af DP World rundt om i verden. Vi ser frem til yderligere diskussioner i fremtiden,« sagde Jamal Majid Bin Thaniah.

RB-Børsen

BRANCHENYT
Læs også