ISS køber mexikansk

SKADEDYR Servicekoncernen ISS A/S udvider sin forretning i Mexico. ISS har købt den lokale skadedyrs-bekæmpende virksomhed, Martex S.A. de C.V.

Martex, der er den tredjestørste i branchen i Mexico, har været i gang på det mexikanske marked i flere end 50 år under navnet Rodex. Virksomheden omsatte i 2006 for 12, 2 mio. kr. og har 76 medarbejdere.

ISS gik ind på det mexikanske marked i maj 2006. I dag har koncernen 11.500 ansatte i landet.

ISS er en af verdens største servicekoncerner på Facility Service-området. Koncernen har i alt flere end 435.000 medarbejdere i 50 lande verden over. ISS omsatte sidste år for i alt 55 mia. kr.

epn

BRANCHENYT
Læs også