Skandaler er guld værd

De danske ugeblade og tabloidaviser er stadig mere forsigtige end tilsvarende medier i lande som Tyskland, Storbritannien og USA, når det kommer til skandaler og afsløringer. Men også herhjemme er der penge i de kendtes privatliv.

Sort arbejde hjemme hos Naser Khader, Joachims Boldsens formodede affære med Vicky Jo Ringgaard eller Marie Cavaliers private video med ekskæresten. Når - eller hvis- de kendte træder i spinaten, står der samtidig dollartegn skrevet i øjnene på chefredaktørerne hos ugebladene og tabloidaviserne.

For skandaler og afsløringer er ensbetydende med ekstra omsætning for den kulørte presse.

Ifølge Claes Braagaard, direktør for mediebureauet OMD, så er det ikke unormalt, at ugebladene og tabloidaviserne stiger mellem 5 og 20 pct. i oplag, når skandalerne ruller ud over forsiderne.

»På ugebladene er det typisk historier om de royale familier og skandaler blandt kendte danskere, der få løssalget til at stige eksplosivt. Hos tabloidaviserne er succeskriteriet som regel lidt bredere, hvor alle typer afsløringer og skandaler kan blive kioskbaskere,« siger Claes Braagaard.

Poul Madsen, der er chefredaktør på Ekstra Bladet, peger på, at kendisstof sælger. Især klassisk afslørende journalistik, der går tæt på privatlivet.

»Jeg mener godt, at man kan konkludere, at vi går tættere på, end for 10 til 15 år tilbage. Det skyldes især, at udviklingen på nettet har været en booster og er blevet en stor konkurrent,« vurderer Poul Madsen.

Da prins Joachim blev skilt fra Alexandra solgte avisen eksempelvis 236.000 eksemplarer i forhold til et gennemsnitligt dagligt oplag på ca. 100.000.

Men det er ikke kun royalt stof, der sælger på Ekstra Bladet.

»Lige nu er det Vild Med Dans og Madalaine-sagen. Eksempelvis fik vi et mersalg på 8.000 sidste fredag. Det skyldes helt sikkert, at vi havde en ny solohistorie om Joachims Boldsen,« siger Poul Madsen med henvisning til håndboldspillerens formodede affære med danseren, Vickie Jo Ringgaard.

Han peger dog på, at det er få historier, der virkeligt løfter til at blive en kioskbasker.

Den tendens bekræfter Henrik Qvortrup, chefredaktør på Se og Hør.

»En spektakulær forsidehistorie kan normalt få salget til at stige med cirka 5 pct., mens de ekstremt gode historier kan øge salget med 10 til 20 pct.,« siger han.

Da ugebladet kunne afsløre, at daværende prinsesse Alexandra havde fundet en ny kæreste blev 30.000 ekstra eksemplarer langet over disken i forhold til et gennemsnitligt ugentlig oplag på 190.000 blade. Også afsløringen af Marie Cavaliers video med ekskæresten solgte godt, fortæller Henrik Qvortrup.

»Der var engang, hvor man kunne sælge historier på reality-tv som Robinson Ekspeditionen og Big Brother. Det kan man ikke længere. Nu er der primært tale om afsløringer af offentlige personer, som i forvejen er kendt i den brede del af befolkningen,« siger Henrik Qvortrup, der ud over de kongelige peger på kendte, der ofte optræder i tv. Eksempelvis politikeren Naser Khader og deltagerne i Vild med Dans på TV 2.

Generelt er kongeligt stof en godbid for den kulørte presse. Men ikke under alle omstændigheder, understreger Se og Hørs chefredaktør.

Kongelig baby floppede
»Årets absolut ringeste oplag var, da Frederik og Mary fik en ny baby. Det skyldes, at det var en fælles historie, som alle andre medier kørte med på. Den skabte ikke nogen overraskelse hos vores læsere. Når vi til gengæld har solohistorier om de kongelige, som er af afslørende karakter, kan vi tydeligt se det på salget. Vi sælger på at være klassens frække dreng,« siger han.

Ifølge Mark Ørsten, adjunkt i journalistik ved Roskilde Universitetscenter, er Ekstra Bladet og Se og Hør stadig milevidt fra de tilstande, man ser i eksempelvis Tyskland og Storbritannien.

»Det er mere risikabelt at satse på skandaler i Danmark. Man kan lige så godt få dem i hovedet igen. Men man ser da helt klar en tendens til at grænserne har rykket sig,« vurderer Mark Ørsten.

Se og Hørs chefredaktør peger på det samme.

»Sammenlignet med kollegaer i England og USA, er jeg bare en lille forsigtig dreng. Vi har nogle andre grænser for, hvor langt vi kan gå. I forbindelse med Tsunami-katastrofen fik vi eksempelvis tæsk af læserne. Jeg skal være den første til at indrømme, at hvis læserne bakker ud, så er vi gået for langt,« siger Henrik Qvortrup.

thomas.wisborg@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også