Ny Grundfos-chef

Fra årsskiftet tiltræder Jes Munk Hansen som regionaldirektør for Grundfos med ansvar for den nordamerikanske salgsregion.

Skiftet sker i forbindelse med, at den nuværende direktør, Larry Wimmer, går på pension. Dermed får 39-årige Jes Munk Hansen ansvaret for salgsfremgangen på et marked, som Grundfosledelsen har investeret mange ressourcer i de senere år i håb om at få en endnu større bid af markedet. USA er verdens største pumpemarked, og selv om Grundfos oplever vækst i markedet, understregede koncernchef Carsten Bjerg så sent som i forbindelse med fremlæggelsen af halvårsregnskabet i august, at målet er få endnu mere vind i sejlene. Det er bl.a. forklaringen på, at Grundfos sidste år opkøbte den amerikanske pumpeproducent Paco Pumps i Houston for 145 mio. kr.

epn

BRANCHENYT
Læs også