Miljøbombe i Østersøen

Strategiske ændringer i Ruslands olieeksport betyder drastisk forøgelse af tankskibstrafikken igennem Storebælt.

Rusland er verdens største energiproducent, og energieksporten svarer for broderparten af Ruslands eksport.

På én gang en gigantisk pengemaskine og en påmindelse om, hvor lidt plads verdens største land råder over, når det gælder mulighederne for at eksportere energi - først og fremmest råolie, raffinerede olieprodukter og naturgas.

Mens sidstnævnte alene foregår via rørledninger og kun udgør en beskeden forureningsrisiko, er situationen en ganske anden for oliens vedkommende, der i voksende omfang må passere gennem følsomme økosystemer, heriblandt de indre danske farvande.

Spidsbelastet stræde
Rusland er i dag verdens største eksportør af olie efter Saudi-Arabien, og med den igangværende kapacitetsudbygning vil Rusland i begyndelsen af det næste årti kunne sende op imod 150 mio. tons råolie og olieprodukter gennem Østersøen. Ruslands olieeksport er i dag tvunget til at foregå via rørledninger gennem gamle sovjetrepublikker som Hviderusland og Ukraine til det vestlige Europa og via skib gennem Sortehavet og Østersøen.

Eksporten via Sortehavet har for længst nået den spidsbelastning, der bestemmes af kapaciteten igennem Bosporus-strædet og Dardanellerne til Middelhavet. Det har betydet øget fokus på olieudskibning gennem Østersøen, Storebælt og Kattegat, hvor der dels ikke er kapacitetsbegrænsninger, dels ikke kan gennemføres lodstvang, fordi skibsruten gennem Storebælt er klassificeret som internationalt farvand.

Stærkt øget trafik
For at kunne fortsætte væksten i olieeksporten har Rusland siden slutningen af 1990'erne målrettet opbygget en stor olieudskibningshavn i Primorsk nær grænsen til Finland.

I fjor stod første fase klar, hvilket muliggør en årlig eksport på 75 mio. tons råolie og raffinerede olieprodukter. Næste fase vil bringe eksportkapaciteten op på 125 mio. tons om året og tredje fase vil om få år yderligere løfte kapaciteten til 150 mio. tons. De 150 mio. tons svarer til tre mio. tønder råolie eller mere end den daglige olieeksport fra Iran, som er den næststørste eksportør af olie i OPEC.

Udbygningen af Primorsk løber op i 15 mia. kr., men i kraft af de rekordhøje oliepriser har det statsejede russiske rørledningsmonopol Transneft ifølge Ruslands energiminister Viktor Khristenko allerede tilbagebetalt de lån, der er blevet optaget for at finansiere projektet.

Tankskibstrafikken gennem Østersøen og Storebælt er blev presset yderligere i vejret, efter at det statsejede russiske rørledningsmonopol Transneft i sommeren i fjor lukkede for olierørledningen til Litauen som gengældelse for, at Litauen havde solgt Mazeikjai-olieraffinaderiet og tilhørende olieinstallationer til det polske olieselskab PKN Orlén i stedet for til de russiske olieselskaber, der havde budt på raffinaderikomplekset.

Miljøorganisationen Greenpeace har gentagne gange påpeget risikoen for en omfattende miljøkatastrofe som følge af den drastisk forøgede tankskibstrafik igennem Østersøen, Storebælt og Kattegat. Hidtil har kampagnen især været rettet mod at få indført lodstvang og krav om licens til de tankskibe, der skal fragte olie imellem Primorsk og Skagerrak.

Hverken lodstvang eller licens kunne imidlertid have forhindret den oliekatastrofe, der siden søndag har ramt Kertj-strædet, som forbinder Sortehavet og Det Azovske Hav. Katastrofen er resultatet af en orkan, der ifølge Greenpeace lige så godt kunne have ramt Danmark.

Foreløbig er 2.000 tons svær fuelolie samt 7.000 tons svovl strømmet ud i Kertj-strædet, hvorfra kraftige vinde presser olien ind i Det Azovske Hav.

»Flere end 30.000 olieindsmurte fugle er allerede indsamlet, og store mængder af fisk vil sandsynligvis gå tabt, fordi en del af fuelolien lægger sig på havbunden,« siger Vladimir Tjuprov, der leder det aktionshold, som Greenpeace i Rusland har sendt til Kertj-strædet.

Risikabel omlastning
Det er imidlertid ikke kun tankskibstrafikken igennem Storebælt og Kattegat, der i tilfælde af et forlis kan medføre en omfattende olieforurening. En voksende risiko kommer fra omlastningen af olie fra mindre til større tankskibe, hvilket er en direkte konsekvens af, at fuldt lastede supertankere ikke kan sejle gennem Storebælt.

I sin årsrapport for 2006 peger Søværnets Operative Kommando (SOK) på problemet:

»Der er i 2006 registreret 105 overførsler af olielaster mellem skibe i danske farvande. Den overførte oliemængde androg i 2006 totalt 4.368.497 tons.«

Af denne mængde blev de 3.738.826 tons overført i Ålbæk Bugt imellem Frederikshavn og Skagen, der er blandt Danmarks største turistområder.

»Der er i disse år et stærkt stigende antal overførsler af olielaster, hvor supertankere fyldes op i flere omgange af mindre tankskibe, der bringer olie ud fra Primorsk i Rusland. Primorsk er en hastigt voksende udskibningshavn for såvel råolie som raffinerede olieprodukter fra russiske oliefelter,« konstaterer SOK i årsrapporten.

louiedk@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også