Uro i TDC

Uroen ulmer på anden dag i TDC, hvor 115 medarbejdere har nedlagt arbejdet.

Strejken begyndte mandag, da omkring 75 netteknikere i Jylland og på Fyn nedlagde arbejdet i protest mod ledelsens planer om at reducere antallet af medarbejdere i TDC Fastnet Norden og lade lånte medarbejdere fra datterselskabet TDC Produktion overtage arbejdet. Strejken begyndte i Vestjylland og Horsens, men bredte sig i løbet af mandagen til hele Jylland og Fyn. Henning Thyrring, formand for Dansk Metals afdeling 8, peger på, at nogle af medlemmerne har fået tilbud om frivillig aftrædelse, og det har gjort folk sure. Kunderne vil i første omgang ikke blive berørt.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også