Den nye van Gogh kommer fra Kina

KUNSTEN STIGER.

I hvert fald, hvis den er fra Kina eller Indien.

Eller måske Vietnam, Japan, Sydkorea, Thailand, Pakistan eller Filippinerne.

Asiens økonomiske boom har sendt priserne på moderne asiatisk kunst på himmelflugt. Indtil for få år siden et marked for en lille hård kerne af connaisseurer. Nu i fuld galop ind i the mainstream på den internationale kunst- og auktionsscene.

Som så meget andet i disse år trækkes udviklingen af Kina.

Som auktionshuset Sotheby's skriver på sin hjemmeside: »De senere års radikale transformation af Kina og den økonomiske udvikling i regionen har fået verdens øjne til at fokusere på de nye vækstmarkeder. Med disse bredere økonomiske trends som fundament er moderne asiatisk kunst hastigt ved at udvikle sig til en af de mest dynamiske sektorer på det internationale kunstmarked.«

SAGT PÅ en anden måde. De asiatiske samfund bliver rigere og rigere. Der er et kreativt og et økonomisk overskud. Når et samfund når det punkt, opstår der pulserende kunstnermiljøer og et marked med efterspørgsel og stigende priser. Der er overflod af penge, og det er opgangstider. Der er albuerum og plads til eksperimenter. Nye energier bliver sluppet løs, og de har i de senere år fundet vej til de store auktionshuse, hvor temperaturen på den globale kunstscene afspejles i prisen.

I denne måned blev en van Gogh trukket tilbage fra en auktion i London, fordi maleriet ikke kunne opnå den fastsatte mindstepris. Modsat blev der i hele efteråret sat nye rekorder for kinesiske, indiske og sydøstasiatiske kunstnere med priser, der ofte var to, tre eller fire gange maksimumvurderingen. Det er fra et langt lavere udgangspunkt end priserne for værker af det delvist øreløse flamske geni. Men tendensen er ikke til at tage fejl af. Prisstigningerne har været massive i flere år.

Kunstnere, som indledte deres karriere med at være ludfattige, underlagt et repressivt system, til tider fængslede og bandlyste, er sprunget ud som verdensklasse og sælger rask væk værker til 10, 20 eller 30 mio. kr. stykket.

EFTERÅRETS auktioner i de store auktionshuse var rene triumftog for moderne kinesisk kunst. Fra Paris over London og New York til Singapore og sæsonafslutningen i Hong Kong blev der sat rekorder på stribe. For et auktionshus som Sotheby's var det svært at få armene ned, efter at auktionen den 7. oktober havde rundet en kvart mia. kr. Måneden før blev der solgt for over 200 mio. kr. på den tilsvarende auktion i New York. »Dagens resultat markerer Sotheby's bedste nogensinde, og den stærke efterspørgsel gav os mulighed for at få rekordpriser for nøglekunstnere som Cai Guo-Qiang, Liu Wei, Xu Bing - og stærke resultater for Yue Minjun og Zhang Xiaogang«, lød det fra auktionshuset i Hong Kong efter en bevæget dag ved hammeren.

Læg mærke navnene. Det er eliten på optur. De nye navne, som vil komme til at præge de internationale kunstauktioner i årtier fremover.

DEN DÅRLIGE NYHED er, at de allerede er så højt oppe i pris, at kun stenrige professionelle samlere kan være med. Den gode er, at tusindvis af mindre kendte talenter står på spring.

De findes i de kunst-enklaver, som er ved at opstå i de asiatiske metropoler. For eksempel i et gammelt nedlagt fabrikskompleks i det centrale Beijing. Typisk i de gamle kvarterer, hvor huslejen er billig, og livet som boheme kan leves fuldt ud. Japanske kunstnere har i årtier været en del af avantgarden. Nu kommer Kina.

Den største trussel mod disse nye van Gogh'er er hverken manglen på talent eller købere. Udfordringen er præcis den samme som i resten af den kommercielle verden: Deres landsmænd er verdensmestre i at kopiere - og det gælder også moderne kunst.

Læs også