Island lever endnu

Stik imod mange forudsigelser holdt elastikken, men flere økonomer frygter stadig for konsekvenserne af islændingenes kollektive bungyjump.

Den islandske befolkning blev i marts 2006 beskrevet som om, den var i gang med et kollektivt bungyjump, hvor risikoen for at elastikken ville springe, var meget stor, og økonomernes analyser af den islandske økonomi var så friske, at de næsten skabte en diplomatisk krise mellem Island og Danmark

Men elastikkens længde kender tilsyneladende ingen grænser, for den er endnu ikke bristet, og den fortsætter således med at udvide sig ned mod de overophedede kilder i Islands undergrund.

Lige nu forsøger Islands Centralbank med flere renteforhøjelser at fange elastikken og tage farten af faldet, for selv om pengemarkedet forventede det modsatte, hævede banken således renten 45 basispunkter til 13,75 pct. 1. november. Den udvikling har fået de ellers så udskældte økonomer fra blandt andet Danske Bank til at fastholde deres forventninger om, at elastikken brister en dag. Hvornår er blot et spørgsmål om timing, mener de.

Skruer vi tiden tilbage til 22. marts 2006, havner vi en tidslomme, da en enkelt artikel her i avisen rystede ø-riget højt mod nord. Overskriften på forsiden af Erhverv & Økonomi lød: ”Island på vej mod afgrunden”, og den stramme konklusion byggede blandt andet på en analyse fra Danske Bank. Bankens senioranalytiker, Lars Christensen, havde netop udsendt en rapport, hvori han kaldte den islandske økonomi for den mest rødglødende økonomi i OECD-området.

Han sammenlignede den aktuelle situation med udviklingen i Thailand i 1997 og Tyrkiet i 2001, da økonomien i de to lande kollapsede og medførte en stribe konkurser.

Over for avisen uddybede Lars Christensen sin analyse med at sige, at banken ikke bare var meget, men »meget, meget« bekymret over situationen på Island. Ubalancerne var så store, at han spåede, at der i løbet af kort tid ville komme en recession, der ville ramme de finansielle markeder og aktiemarkederne i form af høj inflation, svag islandsk valuta og et voldsomt pres på aktiekurserne.

De dystre forudsigelser blev krydret med oplysninger om, at internationale kreditbureauer havde nedgraderet Islands kreditværdighed.

Cheføkonom i Kaupthing Bank Ásgeir Jónsson gik dog straks til modangreb og erklærede, at han var rystet over det faglige niveau i Danske Banks analyse af den islandske økonomi.

Cheføkonomen mente således, at danskerne slet ikke havde styr på, hvad der tidligere er sket i den islandske økonomi og fremhævede også, at der ikke var noget som helst belæg for at sammenligne økonomien i Island med økonomierne i Thailand og Tyrkiet.

Allerede dagen efter artiklen stod andre islandske økonomer i kø for at hudflette den kritiske analyse, der blandt andet forudså et fald i det islandske bruttonationalprodukt på mellem 5 og 10 pct. allerede i 2006/2007.

Internationale finansielle medier som Financial Times og Dow Jones omtalte også Danske Banks analyse, og forfatterne erklærede, at de aldrig tidligere havde oplevet at få så kraftige reaktioner på deres arbejde.

Og så fastholdt de i øvrigt deres vurdering af, at den var helt gal med den islandske økonomi.

Lønstigninger på syv pct., inflation på fire pct., et stort budgetunderskud og en rente på mere end 10 pct., en hastigt voksende udlandsgæld, der var tre gange så stor som bruttonationalproduktet, var blot nogle af de fikspunkter, som ifølge økonomerne med garanti ville skabe overophedning.

De danske eksperter pegede også på, at der i en nær fremtid skulle refinansieres lån for 115 mia. kr., og at det kunne blive så svært at få lånene forlænget for de ekspansionslystne islandske forretningsfolk, der i stedet risikerede at blive tvunget til at sælge de mange danske virksomheder, som de havde købt.

Det var i marts 2006, og i de følgende måneder strømmede det ind med sympatierklæringer fra blandt andet den amerikanske økonomiprofessor dr. Frederic S. Mishkin, der konkluderede, at Islands position er unik, idet landet er verdens mindste økonomiske system med sin egen valuta og en fleksibel valutakurs.

Landet havde ifølge professoren før haft perioder med stort underskud på betalingsbalancen, uden at det havde belastet det islandske finansielle system for meget.

Han vurderede desuden, at landet havde en fremragende samfundsstruktur med lav korruption, lovgivning, højt uddannelsesniveau og pressefrihed.

Derudover sagde han, at kvaliteten af den finansielle regulering og tilsyn af det finansielle område var meget høj, og han kaldte Islands statsfinansielle position for meget stærk og betydelig bedre end i USA, Japan og Europa.

Det økonomiske rygklapperi fortsatte i august samme år, da OECD rykkede Island op som verdens femterigeste land målt på BNP. Gennemsnitlige vækstrater på 4 pct. over 10 år var ikke ved at føre til noget sammenbrud. Derimod var der udsigt til, at dampen stille og roligt ville blive sluppet ud af økonomien, vurderede OECD.

Også den rapport havde stor gennemslagskraft i medierne, der også blev kontaktet af de islandske banker, der glædesstrålende kunne fortælle, hvor billigt det var for dem at refinansiere de store lån i udlandet. Og i det danske erhvervsliv fortsatte islandske investorer deres opkøb især i ejendomsbranchen.

Set i det lys virker Danske Bank-analysen fra marts 2006 som et fejlskud af de større, men Lars Christensen er stadig senioranalytiker i banken, og udfordrer man ham med en påstand om, at han kun vil få ret, hvis han venter længe nok, tager han kraftigt til genmæle. Økonomen indrømmer gerne, at han ofte tvivler på sine forudsigelser, men han nægter at anerkende, at han tog fejl for 20 måneder siden.

Faktisk er situationen stort set den samme i dag, og en pludselig opbremsning er atter en risiko for den menige islænding. Konjunkturerne i den mellemliggende periode udviklede sig imidlertid til Islands og mange andre landes fordel, da de globale vilkår fra sommeren 2006 til sommeren 2007 blev bedre.

”Risikoappetitten” kom tilbage, og renterne kom ned, men sådan er det ikke længere.

Denne gang er de internationale lånemarkeder ikke så barmhjertige, når de islandske banker igen skal ud og forny deres lån, og når bankerne skal betale mere i rente, rammer det straks kunderne, og så får vi opbremsningen, vurderer ikke blot økonomerne i Danske Bank men også mange andre - også i Islands egen centralbank, der opfordrer bankerne til at dæmpe udlånsvæksten.

De islandske banker er imidlertid ikke enige, og den største provokation mod de danske økonomiske meningsdannere bliver trods trecifrede underskud hver dag læst af flere hundrede tusinde danskere i form af Nyhedsavisen.

Og sådan en risikovillighed er der vel ikke råd til, hvis opbremsningen er lige om hjørnet?

Vi lover i hvert fald at tjekke styrken i elastikken igen om senest 20 måneder.


..

Læs også