Jeudan holder kursen

Ejendomsselskabet Jeudan fastholder i forbindelse med regnskabet for årets tredje kvartal sine forventninger til hele året.

Samtidig oplyser selskabet, at der er indgået aftale om en køberet på yderligere investeringer over en treårig periode med en ventet værdi på ca. 2,1 mia. kr. Investeringerne i år løber op i 2,6 mia. kr. I årets første ni måneder er omsætningen steget 9 pct. til 363 mio. kr., mens driftsoverskuddet er steget 25 mio. kr. til 215 mio. kr. På bundlinjen er fremgangen på 37 mio. kr. - til nu 164 mio. kr. I maj opjusterede Jeudan forventningerne til 2007, og disse fastholdes. Der budgetteres med en omsætning i niveauet 490-530 mio. kr. og et resultat før kurs- og værdireguleringer i niveauet 150-170 mio. kr. I 2006 var de tilsvarende resultattal på henholdsvis 440 mio. kr. og 151 mio. kr.

RB-Børsen

Læs også