Skaf flere hænder

Mangel på arbejdskraft er og bliver udfordring nummer et i den nye regeringsperiode set med erhvervsorganisationernes øjne. Ellers er alt andet meningsløst. Men bedre infrastruktur, ny klimaplan og afslutning af EU traktaten scorer også højt sammen med gamle travere som lavere skat og effektivisering i det offentlige.

Ny regering eller gammel regering. Det spiller ingen rolle for erhvervslivet, så længe den er parat til at indfri det altoverskyggende ønske: Adgang til mere arbejdskraft.

»Hvis den opgave ikke bliver løst, er alt andet meningsløst. Det er her, vi skal skabe værdierne i den private sektor - og det er den personalemæssige forudsætning for, at den offentlige sektor kan levere den velfærd, som politikerne har stillet i udsigt,« siger adm. direktør Jørgen Neergaard, DA.

Samme overbevisning har HTS.

»Vi lever med det folketingsflertal, der nu engang er. Det afgørende for os er, at der bliver sat massivt ind for at skaffe mere arbejdskraft. Vi skal have set på regler for f.eks. dagpenge og efterløn. Skatten på arbejde skal ned, og jobkort- og green card-ordningen skal forbedres,« siger Ole Krog, adm. direktør i HTS.

Infrastruktur
Han peger desuden på, at der skal skaffes midler til massive investeringer i infrastrukturen og den kollektive trafik.

»Vi mangler hænder, men i øjeblikket har vi dem siddende og vente i et tog, der kommer for sent - eller anbragt på rattet i en bilkø. Samtidig kan vores gods ikke komme frem,« siger han.

Også effektivisering af den offentlige sektor står højt på listen.

»Det er umuligt at opretholde vores vækst i en tid med faldende arbejdsstyrke, hvis vi skal bruge alle de nye mennesker på arbejdsmarkedet i den offentlige sektor. Det er på tide at komme i gang med en sammenhængende reform,« siger HTS-direktøren.

Dansk Erhverv-formand Poul-Erik Pedersen er godt tilfreds med, at luften nu er renset. Han glæder sig til at diskutere, hvordan man kan skabe velfærd og ikke kun, hvordan den fordeles.

»Vi er særligt tilfredse med, at man nu kan komme i gang med at gennemføre kvalitetsreformen. Hvis kvaliteten i den offentlige sektor skal styrkes, er det nødvendigt med en ledelsesreform, der giver større rum til offentlige ledere, så politikerne holder sig fra at detailregulere alt muligt. Det er demotiverende for medarbejderne og giver højt sygefravær i det offentlige,« siger han og efterlyser desuden mere offentlig og privat samarbejde.

Også hos Dansk Byggeri står infrastrukturen højt på ønskelisten.

»Der er ikke mange andre af de initiativer, regeringen bakser med, som vi vil få fuld valuta af, hvis infrastrukturen fortsat er dårlig i Danmark. Hvis folk ikke kan komme frem og tilbage, hjælper det ikke med jobplaner. Infrastruktur tager enorm lang tid at gennemføre, så det er vigtigt at tage beslutninger nu,« fremhæver adm. direktør Jens Klarskov.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører er enig i, at infrastruktur har topprioritet.

»Der er jo ikke afsat én krone til det i øjeblikket,« siger adm. direktør Lars Goldschmidt.

FRI peger også på klimaområdet som en hovedudfordring.

»Den klimaplan, der er lavet, er helt indholdsløs. Der er brug for at tage den op igen og gøre den meget kraftigere,« fastslår Lars Goldschmidt.

EU-traktaten vigtig
Dansk Industri mener, at arbejdskraftmanglen ubetinget bør være hovedopgaven for regeringen på det hjemlige plan. Skattelettelser er naturligvis heller ikke forsvundet fra DI's permanente ønskeliste.

»På internationalt plan er det vigtigt hurtigst muligt at få bragt EU-traktaten i hus. Vi skal videre med projektet om at gøre EU konkurrencedygtig, og det kræver et beslutningsdygtigt EU. Ændrede beslutningsregler er det vigtigste i traktaten. Det bevirker, at vi hurtigere og bedre kan konkurrere globalt,« siger adm. direktør Hans Skov Christensen, der også fremhæver den vigtige opgave, der ligger i at få forberedt Kyoto-aftalens afløser.

Læs også