Må jeg betale?

Maden er spist. Kaffen drukket og nu venter næste afsnit af den gode middag. Betalingen. Her er den ultimative test af enhver restaurant; »Må jeg godt betale?«

Ikke sjældent er det svært at komme i kontakt med tjenerne. Et paradoks, da det er netop her, at der er alle muligheder for at synliggøre sig selv og score lidt ekstra drikkepenge.

En kollega fortalte en dag ved frokostbordet om et besøg på en engelsk restaurant, hvor det var mere end vanskeligt at få kontakt med tjeneren, da regningen skulle betales. Efter lang tids venten piftede han af tjeneren og vinkede med kreditkortet i hånden. Der gik et splitsekund, så var tjeneren der:

»Maybe in your contry! Get out! Now!« (Måske i Jeres land! - Ud! - Nu!). De slap for at betale for regningen.

Og på et tidspunkt glemte jeg at betale for den fremragende biksemad. På en færge! Det var ikke med vilje, og det er lidt pinligt at blive efterlyst i højttaleren.

»Den gæst der spiste to portioner biksemad i færgens restaurant bedes kontakte restauranten.«

Det var ikke engang med vilje - til gengæld var der ekstra drikkepenge.

Der er desværre ved at komme en tendens til, at man skal betale på forhånd i forbindelse med udendørs serveringer.

Det kan der være en masse fordele ved. Først og fremmest skal man ikke vente på at få øjenkontakt med den travle tjener. Dernæst er spørgsmålet om drikkepenge uaktuelt. Der kan ikke betales drikkepenge på forhånd. Det skal betales efter måltidet - og ikke før.

Drikkepenge er et ømtåleligt spørgsmål for danskere.

Det er blevet afskaffet for næsten 50 år siden, men det er ved at vende tilbage i større omfang i takt med, at danskerne rejser mere og mere og dermed bliver udsat for drikkepengesystemet.

*
Første gang turen gik til Rom, spiste vi på en god restaurant, men det var ikke muligt at betale med kreditkort. Betaling skulle ske kontant, så derfor talte vi et passende 10.000 lire-sedler op, og lagde, hvad vi mente, der var passende, i drikkepenge og smuttede. Da vi kom hjem på hotellet, fandt vi ud af, at vi havde betalt alt for lidt. Ikke i drikkepenge. Men i det hele taget.

Det var også svært at komme i kontakt med tjeneren på restauranten, så derfor var vi lidt lovligt undskyldt. Mente vi!

Der er kun en rigtig måde at gøre det på. En god tjener er altid opmærksom på gæsterne. Desværre er det bare ikke altid sådan. Uanset hvor svært det er at komme i kontakt med en tjener, er det dårlig stil at overfuse tjeneren og sige: »Her kommer jeg aldrig igen.« Frem for alt må det ikke være nogen form for højtrystet brok over regningen. Sådan noget sker i Basil Fawlty's univers. Ikke andre steder. Check, om der er fejl i regningen, og giv mulighed for, at restauranten kan give en eller anden form for kompensation for en uheldig optræder. Men kræv det aldrig. Du skal bruge drikkepengene til at signalere, at du er utilfreds.

Uanset hvor god madoplevelsen har været, skal det også hænge sammen med slutscenen. Betalingen af regningen.

Og hvis det halter, skal der heller ikke gives nogen form for drikkepenge. Medmindre at der er en helt speciel situation.

Læs også