Narko-taktik i sag om databedrageri

Phishing Anklagebænken er tom, når bagmandspolitiet i dag forsøger at få et selskab dømt for hæleri - og at konfiskere en konto med et millionbeløb.

Når bagmandspolitiet i dag tager hul på sin procedure i en sag om phishing (databedrageri), skal anklageren Kjeld Johansen gøre sig nogle usædvanlige overvejelser om straffen.

Den anklagede er tiltalt for hæleri af særlig grov beskaffenhed, hvilket er en forbrydelse, der kan udløse årelang fængselsstraf.

Men anklagebænken er tom. Den eneste tiltalte i sagen er et amerikansk selskab, og ingen har tilsyneladende ønsket at møde op for at repræsentere det - muligvis af frygt for selv at blive arresteret.

Den eneste mulighed er at kræve selskabet idømt en betragtelig bøde, som anklageren i går brød sit hoved for at fastsætte. Det ender formentlig med et krav i underkanten af to mio. kr.

Fokus på Nordea-konto
Sagen tog sin begyndelse i oktober sidste år, da bagmandspolitiet fik en henvendelse fra Jelling Sparekasse, der kunne berette om en kunde, hvis konto var forsøgt lænset for 20.000 kr.

Kundens computer var blevet hacket med et lille program, der kunne aflæse hans login og kode til netbanken. Manøvren var dog blevet opdaget i tide, og transaktionen til en konto i Nordea International Branch i København blev stoppet.

Samtidig havde Nordea gjort bagmandspolitiet opmærksom på en række mistænkelige transaktioner til netop den konto, og da politiet gik sagen efter, viste det sig, at et amerikansk selskab med russiske bagmænd via svenske mellemmænd havde kanaliseret penge til kontoen fra intetanende netbankkunders konti i Sverige.

Bagmandspolitiet har indefrosset kontoen med 1,1 mio. kr., og de penge vil politiet nu have konfiskeret, selv om man ikke kan dokumentere, at alle pengene stammer fra svindelen, der populært kaldes phishing.

Det skal ske med en særlig bestemmelse i straffeloven, som normalt kun bruges i narkosager.

Bagmandspolitiet har dog netop haft held til at bruge samme strategi i forbindelse med Danmarkshistoriens største sag om momssvindel - den såkaldte gul feber-sag.

Principiel sag
Straffelovsbestemmelsen giver mulighed for konfiskation, hvis en person (eller et selskab) samtidig får en dom for særlig alvorlig kriminalitet, der kan give et »betydeligt udbytte«, og han ikke selv kan dokumentere, at pengene er tjent på lovlig vis.

Sager om phishing er normalt noget, de enkelte politikredse tager sig af. Men netop på grund af det principielle konfiskationsspørgsmål har bagmandspolitiet besluttet sig for selv at føre sagen, oplyser statsadvokat Jens Madsen.



jesper.hoberg@jp.dk

Læs også