Inflation på 2,4 pct.

Priserne stiger i Tyskland, og inflationen er på 2,4 pct. på årsbasis. Det viser tal for oktober offentliggjort torsdag.

De viser, at inflationstakten er stigende og nu på sit højeste i to år.

Det er især stigende priser på olie, der presser inflationen op. I år er benzinpriserne indtil nu steget med 10 pct. Men priserne er også steget på basale fødevarer som mælk, smør og brød.

Desuden ventes priserne på el og gas ligeledes at stige resten af året, og økonomer venter derfor, at inflationen forsætter i samme takt.

Ritzau

Læs også