Olietræf i Riyadh

For blot tredje gang på 47 år holder OPEC topmøde.

For ni dage siden toppede olieprisen på 98,62 dollars pr. tønde, og verdensmarkedet tilføres for tiden mindre olie, end der forbruges.

Resultatet kan ses på de kommercielle lagerbeholdninger af råolie og olieprodukter, der befinder sig på et relativt lavt niveau, fordi der ikke er olie nok på verdensmarkedet til både at dække det løbende forbrug og samtidig holde olielagrene på det ønskede niveau.

Magten til at ændre denne udvikling ligger mere end nogen anden hos Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC), der i morgen i den saudiarabiske hovedstad Riyadh samles til topmøde på et tidspunkt, der næppe kunne være mere velvalgt.

Alligevel har OPEC ladet forstå, at topmødet næppe vil træffe beslutninger, der får konsekvenser for oliepriser og -produktion på kort sigt.

De nyeste beregninger fra økonomerne i Energy Information Administration i det amerikanske energiministerium viser, at OPEC-landene i år vil hente 658 mia. dollars i olieindtægter voksende til 762 mia. dollars i 2008 - en vækst på 16 pct.

Inden for det seneste tiår er olieindtægterne femdoblet, hvilket ikke blot har haft kolossal betydning for den økonomiske vækst i OPEC-lande, men også for deres geopolitiske selvværd.

Faktisk er OPEC-landene slet ikke i stand til at bruge pengene i det tempo, som de ruller ind. Eksempelvis har Saudi- Arabien bebudet infrastrukturprojekter til mere end 500 mia. dollars, men der er tale om langsigtede planer af den simple årsag, at det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft og byggematerialer.

Konsekvensen i de OPEC-lande, der har store indtægter, men forholdsvis beskedne befolkninger, er, at pengene hober sig op.

Mest iøjnefaldende i Abu Dhabi, som er det største af De (syv) Forenede Arabiske Emirater. Her har den statslige oliefond nu en formue på 875 mia. dollars, der udgør en stadig større magtfaktor på de globale pengemarkeder. Hvis kravet til forrentning er 10 pct., vil fonden allerede inden udgangen af dette årti have et større årligt afkast end det danske statsbudget.

Topmødet for de 12 medlemslandes stats- og regeringschefer er blot det tredje siden grundlæggelsen af OPEC den 14. september 1960.

Af samme grund eksisterer der ingen fast skabelon for, hvordan topmødet skal afvikles, eller hvad der skal præge dagsordenen. Det afgøres suverænt af topmødets vært, Saudi-Arabiens kong Abdullah.

Selv om topmødet har været under forberedelse i månedsvis, har de saudiarabiske værter på det seneste fået et alvorligt problem: Venezuelas præsident Hugo Chavez.

Det er blot to uger siden, at den egenrådige Chavez under det afsluttende pressemøde i forbindelse med det XVII Spansk-Amerikanske topmøde i den chilenske hovedstad Santiago udviste en opførsel, der fik Spaniens kong Juan Carlos til at udbryde:

»Por qué no te callas?«

Hvorfor holder du ikke din kæft?

Givet vil Saudi-Arabiens kong Abdullah nødig havne i samme situation, hvorfor den afsluttende pressekonference på søndag i Riyadh alene får deltagelse af Saudi Arabiens mangeårige udenrigsminister, prins Saud al Faisal bin Abdul Aziz al Saud, olieminister Ali al-Naimi, informationsminister lyad bin Ameen Madani og OPEC's generalsekretær Abdalla Salem El-Badri.

Hugo Chavez skal nok vide at finde åbne mikrofoner i Riyadh, men det bliver i givet fald på en måde, som ikke kan skabe situationer, der vil være pinlige for værtslandet og dets regent.

Alene foranstaltningerne for at forhindre pinlige optrin understreger, at olien er det eneste, der binder OPEC-landene sammen. På de fleste andre områder er de såvel politisk som strategisk så forskellige, som tænkes kan.

Den langsigtede olieproduktion er blandt de vigtigste emner på topmødets dagsorden.

Det Internationale Energi Agentur (IEA) holder i sin netop offentliggjorte World Energy Outlook fast i, at det globale olieforbrug i 2030 vil være vokset til 116 mio. tønder i døgnet mod i dag 86 mio. tønder. Med mindre der findes nye gigantiske oliefelter som de saudiarabiske, skal næsten hele merforbruget på 30 mio. tønder komme fra OPEC-landene.

Det vil koste et stort trecifret milliardbeløb i dollars at øge produktionen til at dække det estimerede behov, men det vil slet ikke være nok.

I perioden frem til 2030 vil olieproduktionen i Nordsøen med de nuværende fremskrivninger blive reduceret fra 6,5 mio. tønder i døgnet til 2,0 mio. tønder, og hverken Rusland eller andre gamle olieproducerende sovjetrepublikker ventes i nævneværdigt omfang kunne udvide olieproduktion. Læg hertil, at også de store oliefelter i OPEC-landene langsomt vil levere stadig mindre olie.

Essensen er, at der ikke blot skal produceres 30 mio. tønder ny olie, men tillige skal findes erstatning for den aftagende olieproduktion rundt om i verden.

IEA vurderer, at denne mængde mindst vil være på 10 mio. tønder. Der skal med andre ord frem til 2030 etableres ny produktion på mindst 40 mio. tønder eller omtrent halvdelen af dagens olieproduktion.

Hvis OPEC alene skal løfte opgaven, skal der investeres 130 mia. dollars i femårsperioden frem til 2012 og andre 500 mia. dollars i perioden fra 2013 til 2025. Investeringerne gælder ikke kun udvidelse af olieproduktionskapaciteten, men i endnu højere grad udbygning af olieraffinaderikapaciteten, der i dag er den største flaskehals.

Da hovedparten af OPEC-landene ikke ønsker, at udenlandske olieselskaber skal tage del i efterforskning og produktion, vil medlemslandenes statsolieselskaber skulle løfte hele byrden såvel økonomisk som teknologisk, hvilket er en udfordring af gigantiske dimensioner, da 40 mio. tønder svarer til dagligt at skulle fylde 20 supertankere med olie.

Saudi Arabiens olieminister Ali al-Naimi antydede i denne uge som optakt til topmødet, at OPEC-landene tøver over for at skulle foretage så enorme investeringer.

»Fra investeringer i olieindustrien besluttes, og indtil vi begynder at se et afkast, går der en længere årrække. I det tidsrum kan uanede begivenheder indtræffe. Derfor må vi overveje, om vi skal investere meget store beløb i at øge produktionen af olie uden sikkerhed for, at der vil være købere til den,« konstaterede al-Naimi.

I udkastet til sluterklæring fra topmødet noterer OPEC-landene, at de olieforbrugende lande føler et forståeligt behov for »energisikkerhed«. På samme måde vil OPEC erklære et behov for »efterspørgselssikkerhed«.

I denne uge viser månedsrapporterne fra både IEA og OPEC samt 2008-prognosen fra Energy Information Administration en markant afmatning i den globale olieefterspørgsel. Medens IEA og Energy Information Administration begge betegner opbremsningen i olieforbruget som en direkte konsekvens af de rekordhøje oliepriser, peger OPEC på, at også den drastisk forøgede satsning på biobrændstoffer er begyndt at sætte sig spor i olieforbruget.

Ikke kun biobrændstofferne spiller en rolle.

OPEC er også træt af at være prügelknabe for de høje oliepriser, når kapitalstærke investorer satser milliarder i oliemarkedet i håbet om den store gevinst. Det er OPEC's påstand, at selv om organisationen måtte beslutte at øge olieproduktionen med eksempelvis én mio. tønder i døgnet, ville det næppe føre til det fald i oliepriserne, som så mange forbrugere sukker efter, fordi aktørerne på oliebørserne i Dubai, New York og London kun i moderat omfang skeler til olieproduktionens størrelse, når det prissætter olien.

Meget taler således for, at OPEC vil sende "aben" tilbage til de olieforbrugende lande med ønske om den dialog, som de olieforbrugende lande hidtil ikke har følt trang til at tage.

Dels anser de OPEC for et kartel, og man forhandler ikke med karteller. Dels har mange olieforbrugende lande en tvetydig holdning til de høje oliepriser, idet et stagnerede olieforbrug nok gør ondt på økonomi og forbrugere, men samtidig bidrager til at mindske væksten i den menneskeskabte udledning af drivhusgasser.

De politiske og økonomiske interesser er så forskellige, at OPEC næppe kommer med en skarp erklæring fra Riyadh, men selv mere bløde formuleringer vil blive studeret med største omhyggelighed i de olieforbrugende lande.

Også selv om råolie fra Nordsøen med en literpris på 3,40 kroner fortsat er langt billigere end f.eks. vand på flaske.

louiedk@jp.dk


Læs også