Under pres

De store kurstab i Royal Unibrew efter bryggeriets melding om store problemer med indtjeningen onsdag, belaster den islandske storaktionær FL Group, som allerede i tredje kvartal tabte stort på andre investeringer og har tabt yderligere i den efterfølgende periode.

Det kan tvinge storaktionæren til at sælge sine aktier i det danske bryggeri, skriver Business.dk torsdag.

Ifølge en investeringsekspert i en stor dansk bank, der ønsker at være anonym over for Business.dk, har FL Group siden udgangen af tredje kvartal tabt yderligere 25 mia. islandske kroner, svarende til 2,1 mia. kr. på sine investeringer. Størst har tabet været i Glitnir Bank.

»Da det ikke er lykkes at få en plads i bestyrelsen i Royal Unibrew, er det nu mest sandsynligt, at de sælger deres ejerandel,« siger en kilde i det finansielle miljø i København til netmediet.

RB-Børsen

Læs også