DI: Mangel på arbejdskraft truer økonomien

Overskuddet på betalingsbalancen er på vej mod nulpunktet, advarer DI. Men DI sætter for stort lighedstegn mellem effekterne i virksomhederne og i samfundet, mener AE Rådet.

Mulighederne for vækst i dansk økonomi er ved at være udtømte på grund af manglen på arbejdskraft, advarer Dansk Industri i en ny økonomisk prognose.

»Vores lønstigningstakt er væsentligt højere end i udlandet. Vi taber markedsandele på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet. Det er overophedning, og det betyder, at overskuddet på betalingsbalancen snart er væk. Det kan vi ikke blive ved med,« fastslår Klaus Rasmussen, cheføkonom i DI.

»Udbuddet af arbejdskraft bestemmer udviklingen i økonomien. Der er ikke ret meget mere at tage af,« siger han.

Derfor bliver BNP-væksten kun på niveau med en produktivitetsstigning - det er ifølge DI næppe over 1,5 pct. årligt de kommende år.

Fald i markedsandele
Arbejdsstyrken kan nemlig ikke vokse i samme omfang som tidligere - der er ikke mange ledige tilbage, og det er blevet sværere at tiltrække arbejdskraft fra nabolandene.

Men hvis Danmark f.eks. skulle have en BNP-vækst på 2,5 pct. i 2008, så ville det kræve et øget arbejdsudbud på ca. 30.000 personer ud over den forventede tilgang.

»Vi har set et ret dramatisk fald i danske virksomheders markedsandele på hjemmemarkedet. Den tendens tiltager i de kommende år,« påpeger Klaus Rasmussen.

Det resulterer i stigende import, fordi efterspørgslen fortsat er stærk - og derfor falder overskuddet på betalingsbalancen kraftigt. Kurven rammer ifølge DI nulpunktet ved udgangen af 2009.

Krav fra DI
De dystre udsigter får på ny DI til at lancere kravene om afskaffelse af efterlønnen og lavere marginalskat.

»Vi er allerede inde i lavvækst nu og det bliver endnu værre. Man burde øjeblikkeligt afskaffe efterlønnen og lave en ægte skattenedsættelse, som gør noget ved marginalskatten,« mener direktør i DI, Kim Graugaard, der pointerer, at selv om virksomhederne nu har fået mulighed for lokalt at aftale arbejdsuger på f.eks. 40 timer eller mere, har medarbejderne ikke lyst til det, fordi de får for lidt ud af de ekstra timer.

»Det er et stort problem, at mange har fået den opfattelse, at man nærmest reducerer velfærd, hvis man sænker topskatten,« mener han.

Lavvækstsamfund
»På et tidspunkt er der vel nogen, der vil føle sig isoleret af, at et lavvækstsamfund ikke muliggør mange forbedringer. Hverken i den private økonomi eller i det offentlige serviceapparat,« siger Kim Graugaard.

Opbakningen kommer dog næppe fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Her giver direktør Lars Andersen ikke meget for DI's udlægning af, at skattelettelser er nødvendige for at sikre velfærden.

»Det ville kræve, at skattelettelserne er mere end selvfinansierende. Selv om skattelettelserne er delvist selvfinansierende, så koster det jo. Jeg tror, at DI sætter for meget lighedstegn mellem det, der sker i virksomheden ved en skattelettelse og hvordan samfundsudviklingen reagerer,« siger han.

»Man kunne sagtens få lavere marginalskat ved at indføre det som en skatteomlægning i stedet for som en skattelettelse. Det ville være en mere farbar vej,« mener Lars Andersen.

Læs også