Lønforskelle plager

Den store fusion mellem den statslige og kommunale skatteforvaltninger har skabt store lønforskelle uden baggrund i indsats eller kompetencer, erkender Skat. Dansk Told- og Skatteforbund vil have 10 mio. kr. til en udligningsordning.

Store lønforskelle mellem de ansatte i skatteforvaltningen har udviklet sig til så stort et problem, at Dansk Told- og Skatteforbund vil have en særlig udligningspulje på 10 mio. kr. i forbindelse med de forestående lønforhandlinger.

Forbundet hævder at ligge inde med eksempler på lønforskelle på op til 60.000 kroner om året for det samme arbejde. Ikke overraskende mener organisationen, at det høje niveau er det helt rigtige, og derfor skal der afsættes millioner til at hive de andre op.

»Det er klart, at når nogle får mere end andre, vækker det altid et lille misundelses-gén, og det er helt berettiget. Når man laver det samme for forskellig hyre, giver det problemer,« siger forbundsformand Jørn Rise.

Skattefusion
Lønforskellene er opstået i forbindelse med den store skattefusion i 2005. Dengang blev der lavet en overgangsordning for de kommunalt ansatte, som selv kunne vælge, hvornår de ville overgå til en statslig overenskomst, dog senest i 2008.

2.000 tidligere kommunalt ansatte er allerede gået over, men fordi Skat ikke har kunnet sætte nogen ned i løn, samtidig med at der udbetales særlige tillæg til bestemte funktioner i organisationen, har det udløst store forskelle mellem medarbejderne, erkender HR-direktør Kirsten Otbo, der kalder situationen »ærgerlig«:

»Vi skaber nogle forskelle, selv om der ikke er noget, der i ens kvalifikationer eller arbejdsindsats tilsiger, at man pludselig skulle være blevet så meget bedre. Men der ligger et aftalegrundlag, som vi har været nødt til at respektere,« siger Kirsten Otbo.

Kirsten Otbo kan ikke umiddelbart genkende lønforskelle på 60.000 kr., men vil omvendt heller ikke afvise, at det i enkelte tilfælde kan være situationen.

Et særligt tillæg
En af hovedårsagerne til lønforskellene er et særligt rådighedstillæg til fuldmægtige på 35.000 kr. om året. Det får de, fordi de i et rimeligt omfang kan blive bedt om at gøre arbejdet færdigt, selv om fyraften egentlig står for døren.

Det får de højere rangerede specialkonsulenter ikke, da de ikke har en øvre arbejdstid. Til gengæld får de som regel mere i løn.

Om de kommunalt ansatte er blevet specialkonsulenter eller fuldmægtige har fået titel af det ene eller andet, afhænger af grundlønnen fra kommunen, men de har ofte haft store personlige tillæg ved siden af, og derfor har det været en fordel for de kommunaltansatte at blive indplaceret som fuldmægtig frem for specialkonsulent.

Kirsten Otbo tror ikke på idéen om en udligningspulje, men siger, at Skat skal have fokus på lønforskellene og så gennemføre en udligning over en årrække.

jesper.hoberg@jp.dk

Læs også