Syltekrukken

Det er dårlig stil, når taberen af en hvilken som helst kamp forlanger, at reglerne er urimelige og bør laves om.

Derfor sker det heller ikke tit, at advokater i kølvandet på et nederlag ved retten skriver til ministeren og Folketinget og beder dem forbedre hans chancer næste gang, han skal i retten.

Det var imidlertid, hvad Århus-advokaten Niels Lyhne gjorde 13. januar 2005. To et halvt år senere må han konstatere, at hans henvendelse er blevet syltet godt og grundigt.

13. januar 2005 indledte Niels Lyhne sit brev til Boligministeriet, der hører under Socialministeriet, således:

»Jeg retter henvendelse til Boligministeriet i tilknytning til en retssag, jeg fører..«

Brevet sluttede med følgende opfordring:

»Jeg skal opfordre til en præcisering af loven, sådan at det bliver lavet som en præcisering af, hvad der har været hensigten, og sådan at en ændring ikke kommer til at fremstå, som om det hidtil har været meningen, at reglen kun skulle gælde, hvis der skete overdragelse til én erhverver.«

For en god ordens skyld fik medlemmerne af Folketingets boligudvalg også en kopi af brevet.

7. april samme år giver Niels Lyhne igen lyd fra sig:

»Jeg skrev den 13. januar d.å. til Ministeriet, og for god ordens skyld beder jeg Dem bekræfte modtagelsen.«

19. april afgår der et brev fra Folketingets boligudvalg.

»På Boligudvalgets vegne bekræfter jeg modtagelsen af Deres brev af 7. april…Deres henvendelse er omdelt til udvalgets medlemmer…« Brevet er understreget udvalgets sekretær.

18. maj stiller Boligudvalget spørgsmål nummer 1520 til socialminister Eva Kjer Hansen, om hun er indstillet på at præcisere loven, så tvivl om ”erhververen” kan undgås.

10. juni svarer ministeren, at hun er enig i, at den retsstilling, som følger af afgørelsen »umiddelbart kan forekomme mindre hensigtsmæssig.« Hun har derfor bedt sine embedsmænd se på, om dommen fra Vestre Landsret giver anledning til at præcisere formuleringerne i loven.

14. juni skriver Socialdemokratiets boligordfører til Niels Lyhne og vedlægger ministerens svar. Han skriver, at han vil følge sagen og takker advokaten for hans henvendelse: »Sådanne henvendelser er yderst nyttige, idet de påpeger problemer angående lovgivningen.«

15. juni skriver formanden for andelsboligforeningen i Lystrup til den daværende konservative boligordfører Jakob Axel Nielsen og opfordrer ham til at forfølge sagen over for Eva Kjer Hansen.

22. juni skriver Niels Lyhne tilbage til Socialdemokratiets boligordfører Rasmus Prehn og kritiserer blandt andet ministeriet for at ville afvente en dom ved byretten i Århus, idet advokaten mener, at det vil være usædvanligt, hvis byretten ændrer en landsretsdom. Han slutter desuden brevet med et håb om, at Rasmus Prehn vil forfølge spørgsmålet nærmere.

18. september svarer Jakob Axel Nielsen pådetbrev, han fik tre måneder tidligere.

Han indleder med at beklage den lange svartid og udtrykker forståelse for lejernes frustration. En ændring af reglerne omkring tilbudspligt er dog ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden, og derfor udtrykker han forståelse for, at ministeren »vil se tiden an«.

13. januar 2006 skriver Niels Lyhne atter til Socialministeriet.

Denne gang vedlægger han en kopi af byretsdommen, der som ventet gik ham imod. »Derfor står den nuværende retstilstand… beklageligvis ved magt,« skriver han og fremsender en kort formulering, der kan lukke det klare hul, som han ser i lovgivningen.

2. februar 2006 skriver Niels Lyhne til Socialdemokraternes nye boligordfører, René Skau Björnsson, der har overtaget posten fra Rasmus Prehn og sætter ham ind i sagen.

13. november 2007 skriver Niels Lyhne til Morgenavisen Jyllands-Posten.

»I har på det seneste nogle artikler om opskruede priser og herunder overdragelse af udlejningsejendomme i selskabsform med risiko for, at lejere unddrages at få ejendomme efter reglerne om tilbudspligt…Selskabsproblematikken… er ikke noget ukendt problem for Folketinget.«

BRANCHENYT
Læs også